2024-07-17 14:00:00 | Kategori: Avis

 
FDF Vester Hassing kan nu nå op i nye højder

VESTER HASSING: Hos FDF Vester Hassing er de store smil fremme. 
Kredsens muligheder for at lave aktiviteter er nemlig blevet udvidet, idet Spar Nord Fonden har doneret et nyt aktivitets- og klatreudstyr, der både kan anvendes af små og store FDF’ere.
I Vester Hassing er klatring efterhånden blevet en eftertragtet aktivitet. 
FDF har fået uddannet flere klatreinstruktører. 
Med det nye udstyr kan langt flere komme i højden. 
Det er alle, fra de seks-årige puslinge til de store seniorer, der nyder suset i klatrebanerne, lyder det fra kredsen.
På årets sommerlejr var der stor fornøjelse med både klatring og det nye aktivitetsudstyr, der kunne bringe legen frem hos både små og store.
I år har der været sommerlejr i Storskovlejren ved Dronninglund, mens de store netop er hjemvendt fra en uge i Østrig. 
Næste sommer tager alle i FDF Vester Hassing på en fælles sommerlejr i København.  
FDF starter ny sæson i uge 34.

ea


Læs tidligere artikel fra Vester Hassing ...

  

 

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM