2024-05-29 11:56:59 | Kategori: Avis



Planer om ny stor sports- og samværs-arena i Vestbjerg præsenteres torsdag aften

VESTBJERG: Torsdag aften (30. maj) inviterer Vestbjerg IF til borger- og brugerinddragelsesaften i Vestbjerg Idrætscenter, hvor også Aalborgs borgmester Lasse Frimand Jensen deltager.
En arbejdsgruppe bestående af frivillige kræfter fra Vestbjerg har i over halvandet år arbejdet på at udvikle en ny sports- og samværsarena på det kampbane-areal, som fodboldafdelingen i Vestbjerg IF kalder sin hjemmebane.

Udfordret på kapaciteten
Baggrunden er, at fodboldafdelingen er udfordret på kapaciteten, da det ikke er muligt at udvide med flere baner og medlemmer, hvis der ikke tænkes kreativt.
Og det er netop den problematik, arbejdsgruppen kommer med forslag til at løse.
Torsdag aften vil man derfor præsentere projektet for Vestbjergs borgere, der får mulighed for at byde ind med input og gode idéer, så der fremover kan skabes de allerbedste rammer for byens fremtidige fritidsliv.
- Vi er begrænsede i vores kapacitet som fodboldklub. Det giver udfordringer og  eren klods om benet for vores udviklingstiltag og muligheden for, at flest mulige børn, unge, voksne og seniorer kan få lov at spille verdens bedste spil. 
- Vi er derfor glade over, at arbejdsgruppen nu kan præsentere deres arbejde og vise, hvad kreative hoveder – kombineret med masser af frivillige timer .-.kan udvikle sig til, siger formanden for Vestbjerg IF Fodbold Theis S. Funder.

Andet og mere end et fodboldanlæg
Den Sports- og Samværsarena, der præsenteres torsdag aften , er ikke kun et fodboldanlæg.
- Initiativet startede i fodboldafdelingen. Det er nu blevet til et fælles projekt for hele Vestbjerg IF, forklarer bestyrelsesmedlem Kirsten M. Jensen,
Det bliver en sportsarena, der udover fodbold, giver mulighed for at spille Teqball, Fodtennis, Panna, Pickleball og Padelfodbold. 
Der er en løbebane i niveauer med lys og tidtagning. 
Der er biodiversitetszoner, løbehjuls-/løbecykelpark, stort legeområde for børn, træningsfaciliteter for unge og voksne, klatrefaciliteter, svævebane og meget mere. 

Ramme om forskelligt samvær
I samværsdelen bliver der siddefaciliteter, hæng-ud områder, musikzoner, et mødested med depotrum, læringsrum til skolen, stor terrasse og et overdækket Trailhead for løbere, MTB og cyklister og almene borgere.
Arealet, der primært vil udgøres af kunstgræs, så det kan bruges alle årets 365 dage.
Faciliteterne kobles sammen med et innovativt belysningsprojekt, så de kan bruges døgnet rundt – enten individuelt, i mindre fællesskaber eller af større grupper.
For arbejdsgruppen har  det være vigtigt at skabe fællesskab, bæredygtighed, tilgængelighed, mangfoldighed, farver og kunst, så bliver projektet en samværsarena for alle.  
Ikke kun for   idrætsudøvere - men også for almene borgere. 

Glad hovedfomand
- Jeg er både glad  og stolt over, at vi i Vestbjerg by kan samles i frivillighedens tegn og samtænke interesser for alle byens indbyggere i sådant et projekt, siger formanden for Vestbjerg IF Torben Carstensen. 
- Vi hilser projektet velkomment og glæder os til en spændende aften, hvor vi opfordrer alle borgere til at møde op og tage del i snakken, hvad enten det er børnefamilier, unge, voksne eller seniorer. 
- Det bliver et kæmpe aktiv for Vestbjerg by og et sted, hvor lokalsamfundet kan blomstre og fællesskaber vokse, slutter Torben Carstensen.
Borger- og Inddragelsesaften i Vestbjerg Idrætscenter starter kl. 19.00, hvor LITE A/S har bestilt mad til de første 100 deltagere.
Der kræves ingen tilmelding.


Læs tidligere artikel fra Vestbjerg ...

  

 

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM