2023-08-16 11:06:05 | Kategori: Avis

 
200 til Beach Volley og skater i VHG – Vester Hassing

VESTER HASSING: Lørdag holdt VHG – Vester Hassing sin årlige Beach-Volley-turnering, der bød på masser af fællesskab og sjove timer.
Som noget nyt, havde VGH i år inviteret til ”Kom-og-prøv” på foreningens skaterbane, der ligger ved siden af Beach Volley banen. 
Der var dermed mulighed for, at prøve skateboard, rulleskøjter og løbehjul. 
Alt udstyr var sponsoreret med midler fra Sparekassen Danmark Fonden i Hals. 
Det var således gratis at prøve det hele. 
Sideløbende med sjov på skaterbanen, var tre lokale hold i aktion på Beach Volley banen, hvor det blev til mange gode kampe med Finn Besser som dommer.
Præmierne var sponsoreret af RareWine og Sparekassen Danmark i Vester Hassing.
Det var igen initiativtager Jonas Bundgaard Kristensen, der havde inviteret til den store Beach Volley-turnering. 
Sammen med Lasse Jensen Christensen fra VHG Skaterklub, skabte de nogle fantastiske rammer med pølser og brød på grillen og gratis øl og vand.
- Jeg er specielt glad for, at vi kan slå de to aktiviteter sammen, da det skaber meget mere liv på dagen og betyder, at hele familien kan samles om aktiviteterne. Mens Beach Volley tiltrækker 18+, kan vi se, at skaterbanen er særlig populær hos børn og unge fra 8+. 
- Det skaber en super god stemning. Derfor er planen også, at det er noget, som vi gentager næste år, fortæller Jonas Bundgaard Kristensen.
Hele området bag Vester Hassing Hallen er blevet et samlingssted, hvor alle aldersgrupper kan mødes. 
Jonas Bundgaard Kristensen vurderer, at arrangementet har samlet omkring 200 deltagere.
Derfor forventet han også, at de næste år skal have hjælp af Bistro VH til maden. 
- Desuden skal der købes flere sodavand ind til de mange børn og unge, der skal have energi til de mange timer på skateboard, rulleskøjter eller løbehjul. Øl blev ikke udsolgt, men vi løb desværre tør for sodavand, slutter Jonas Bundgaard Kristensen.
I øvrigt på én af de få sommerdage, hvor der var rift om en kold cola.


Læs tidligere artikel om aktiviteter i Vester Hassing ...

 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM