2023-08-02 14:00:00 | Kategori: Avis

 
Beach Volley-banen i Vester Hassing har fået nyt sand

VESTER HASSING: VHG – Vester Hassing Gymnastik- & Idrætsforening har fået lagt mere sand på klubbens Beach Volley-bane.
Sandet kommer fra DM ugen i Aalborg, hvor der blev anlagt en Beach Volley-bane på havnen. 
Da DM-ugen var forbi, var VHG hurtig ude, hvilket resulterede i, at sandet efterfølgende kvit og frit blev kørt til Vester Hassing. 
Kasserer i VHG Jonas Bundgaard Kristensen er glad for, at der hurtigt kunne indgås en aftale med Aalborg Kommune om levering. 
Beach Volley-banen, der også kan bruges til håndbold og fodbold, er en del af nyt område bag Vester Hassing Hallen, derr også indeholder en stor skaterbane, basketbane, disc golf bane og en indhegnet fodboldbane. 
Området er et hyggeligt samlingssted for byen og for alle dem der gerne vil bruge de mange sportsmuligheder udenfor den normale sæson i idrætsforeningen.  
Lørdag 12. august kl. 13.00 holder VHG en stor Beach Volley-turnering. 
Tilmelding er gratis og kan ske til vhg@vhg.dk. 
Der er præmier til 1, 2 og 3. pladserne. 
Der er gratis pølser, brød og øl/vand til alle deltagere. 
Det er fjerde år foreningen afholder en Beach Volley turnering. 
Sparekassen Danmark i Vester Hassing og Rare Wine i Vester Hassing er sponsor af turneringen. 


Læs tidligere artikel fra Vester Hassing ...


 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM