2023-07-11 10:42:31 | Kategori: Avis

 
Nu kan der spilles Disc Golf i Vester Hassing
 
VESTER HASSING: VHG – Vester Hassing Gymnastik- og Idrætsforening har netop opført en Disc Golf-bane.
Banen tiltrækker ikke kun de lokale.
Den besøges også af mange fra både Midtjylland og hele Nordjylland.
Disc Golf er stadig meget nyt i Danmark.
Det er en sport, som tiltrækker mange nye medlemmer.
 
Hvad er Disc Golf?
Disc Golf minder om almindelig golf.
I stedet for golfkøller og en lille hvid bold, kaster man en frisbee (disc) rundt på en bane, som til sidst skal ramme i en kurv med kæder.
Akkurat som i golf kan der spilles med handicap og banen skal klares i færrest mulige kast.
Sporten tiltrækker mange, der ønsker en aktivitet. der kan dyrkes i sammenspil med naturen. VHG Disc Golf holder løbende konkurrence, kampe og turneringer, men alle er velkommen til at prøve banen.
 
Åben alle dage
Banen har åben alle dage.
Den må dog ikke bruges på hverdage mellem klokken 8.00-17.00, hvor skolens børn og unge bruger området.
Disc kan lånes gratis gennem Bistro VH i hallen.
Banen starter lidt nord for rundkørslen på Halsvej 199. Ved start er der også placeret et kort over hele banen, men banen kan også ses via app ”Udisc”.
 
Et års forberedelser
Jonas Walsted er initiativtager og formand for VHG Disc golf.
Han har sammen med andre frivillige brugt næsten et år på at samle penge ind og få banen og afdelingen i gang.
Jonas Walsted er både glad og stolt over, at banen er blevet en succes, som mange hver uge har stor glæde af.
Banen er støttet med midler fra Nordea Fonden og Sparekassen Danmark Fonden i Hals.  

 

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM