2023-03-28 09:00:41 | Kategori: Avis

 
Tylstrup kåret som årets landsby i Aalborg Kommune 2023
Æren deles med naboerne Ajstrup og Brændskov

TYLSTRUP:  På sidste uges generalforsamling i LAK – Landsbyerne i Aalborg Kommune blev Tylstrup valgt som ”Årets Landsby 2023”.
- Ildsjælene i Tylstrup og omegn har et sjældent og prisværdigt gå-på-mod, som gør Tylstrup fortjent til at modtage prisen, sagde formanden for LAK Leo Helmer i sin begrundelse.
- Aktivitetsniveauet i de forskellige landdistrikts-områder kan bl.a. aflæses af tilsagnet af støtte fra de kommunale puljer

Tylstrup er hovedmotoren i Nord
- For syv til otte år siden blev der kun givet ganske få tilsagn til landsbyerne i område Nord. Men de seneste par år er billedet vendt fuldstændigt på hovedet. Nu er det område Nord, der giver de andre landdistriktszoner i Aalborg Kommune baghjul, fortsatte Leo Helmer.
- Hovedmotoren ser ud til at befinde sig i Tylstrup Samråd, som også omfatter Ajstrup og Brændskov. 
Der har været mange aktiviteter i Tylstrup-området de seneste år.  
Landdistriktsformanden nævnte nogle af de største: 

Middelalderdage
Middelalderdage i 2022, som er et nyt årligt tilbagevendende arrangement, der har krævede et ufatteligt stort arbejde at få stablet på benene og ikke mindst skaffe tilladelser til.

Ultvedsøerne
Overnatningsstedet og de rekreative arealer omkring Ultvedsøerne er blevet forsynet med vandhaner, og og et nyt projekt med en flydeplatform er påbegyndt. 
Begge meget er komplicerede projekter.

Bypark i Tylstrup
Tylstrup har også fået en bypark med en masse gode aktiviteter, der er koblet sammen med et stort stisystem.
- Og det har været endnu et stort og kompliceret projekt, som uden tvivl har krævet masser af tid og tålmodighed, sagde Leo Helmer.

Ajstrup og Brændskov
- Også Ajstrup er tilsvarende aktiv og har fået ny stor legeplads, og deres forsamlingshus er renoveret af flere omgange. 
Det samme er tilfældet for Brændskov Forsamlingshus, som fik en ordentlig overhaling for en del år tilbage, fremhævede Leo Helmer.

Tylstrups ildsjæle giver ikke op
Formanden for LAK – Landsbyerne i Aalborg Kommune gik også nogle år tilbage – til den tid, hvor Tylstrup Samråd ikke længere kunne holde møder på sit mangeårige værested i lokaler på Plejecentret Solgården.
- Hvad gør man så? Ja, så giver man sig selvfølgelig til at renovere lagerlokalerne i den gamle købmandsforretning, så de kan blive til et nyt mødested og forsamlingshuslokale.
- Nye stramme brandregler satte imidlertidrenoveringen i stå, men så let opgiver ildsjælene i Tylstrup selvfølgelig ikke. Projektet er bare sat på pause, indtil man har samlet tilstrækkelige midler ind til at kunne fortsætte, forklarede Leo Helmer.

Årets Landsbyven 2023
På generalforsamlingen i LAK – Landsbyerne i Aalborg Kommune blev byrådsmedlem Torben Torben Froberg Poulsen (V) udnævnt som Årets Landsbyven.
Prisen tilfalder en politiker, der har udvist et stort engagement for landsbyerne og landdistriktet de seneste år.
 
 
Læs tidligere artikel om Tylstrup her
 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: