2023-03-21 08:55:50 | Kategori: Avis

 
Stort rykind til hyggelig Tylstrup-messe

TYLSTRUP: Der var stort rykind af gæster, da dørene i Tylstrup Hallen søndag formiddag blev åbnet til en messe, hvor lokale virksomheder og forretninger var repræsenteret med med et bredt udbud af de forskellige varer og serviceydelser, de udbyder.
Det var dog ikke kun Tylstrups eget forretningsliv, der havde sikret sig en stand på den udsolgte messe.
Der var også udstillere fra Vodskov, Hostrup, Sulsted, Vestbjerg, Vraa og flere andre steder.
Tylstrup Messen blev åbnet af Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen, der roste Tylstrup for byens virkelyst og der store engagement – og for at være et godt og centralt sted at bo.
Udover de obligatoriske flasker vin, fik borgmesteren også en flaske med to liter ”hjemmetappet Tylstrupmælk” med sig hjem.
Det var tydeligt, at både gæster og udstillere hyggede sig og fik mange gode snakke.
Med totalt udsolgt af samtlige stande og søndagens store rykind af gæster, er det Erhvervsforeningens agt at gøre Tylstrup Messen til en fast tilbagevendende årlig begivenhed.
 

Læs tidligere artikel om Tylstrup messen ...

   
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: