VMCC-ryttere hjemme igen med gode Harzen-oplevelser
Lokalavisen
vodskovavis@vodskovavis.dk
VODSKOV: Rytterne fra VMCC Vodskov Motions Cykel Club er atter vendt hjem efter deres årlige tur til Harzen.
Igen bestod truppen af ryttere på tværs af Hyggehold, Voksen MTB og Racere.
Fra basen på Hotel Altes Forsthaus i Braunlage, hvor VMCC’erne også var indkvarteret med god forplejning sidste år, gik turene ud i området.
Racerne nåede langt omkring på både bakker, rimeligt lige veje og en masse gode steder til en pause – enten til kaffe og kage eller en god frokost.
Mountainbikerne kørte rundt i Harzens smukke natur, mens andre var i Bikepark og prøvede, hvad sådan en kan byde på.
Om eftermiddagen mødtes alle på græsplænen ved hotellet til en god snak om dagens oplevelser, en kop kaffe og et stykke kage.
Her var der enighed om, at turen til Harzen også skal gentages til næste år.
Der følger også en opfordring med fra VMCC:
Er du til godt fællesskab, en Wurster-menu, sved på panden og smuk natur, så kom med næste år.
Som den udsendte reporter udtrykker det på østrigsk: »Kaiser Gut«.