2026-06-17 15:26:28 | Kategori: Avis
Dit barns svære følelser og din reaktion
Kender du det?
Det er en almindelig hverdag, børnene er hentet og I er hjemme i køkkenet.
Dit barn er sultent, og du tilbyder det noget at spise.
Dit barn afviser dit tilbud med stor ihærdighed.
Gråd, slår ud efter dig og råber grimme ting.
Alt hvad du ville, var bare at komme hjem og få lidt ro på dagen.
Nu står du så her med et barn, der reagerer på en måde der rammer dig lige i maven.
Dit eget system rammes, og som en autoreaktion skælder du ud, og genner måske dit barn ud af køkkenet, så det kan lære at det her ikke er noget der accepteres.
Det er bare det, at din reaktion i virkeligheden er lige så stor som dit barns, og løser desværre heller ingenting. I har det begge træls, og du undrer dig måske over hvorfor det endte der hvor det gjorde.
Det er der ofte en helt enkelt forklaring på.
Kender du det?
Det er en almindelig hverdag, børnene er hentet og I er hjemme i køkkenet.
Dit barn er sultent, og du tilbyder det noget at spise.
Dit barn afviser dit tilbud med stor ihærdighed.
Gråd, slår ud efter dig og råber grimme ting.
Alt hvad du ville, var bare at komme hjem og få lidt ro på dagen.
Nu står du så her med et barn, der reagerer på en måde der rammer dig lige i maven.
Dit eget system rammes, og som en autoreaktion skælder du ud, og genner måske dit barn ud af køkkenet, så det kan lære at det her ikke er noget der accepteres.
Det er bare det, at din reaktion i virkeligheden er lige så stor som dit barns, og løser desværre heller ingenting. I har det begge træls, og du undrer dig måske over hvorfor det endte der hvor det gjorde.
Det er der ofte en helt enkelt forklaring på.
Dit nervesystem og din krops hukommelse, husker noget i denne situation.
Noget som du engang selv stod i, måske ikke lige magen til, men noget der minder om den situation du lige har stået i med dit eget barn.
Kroppen husker det du oplevede tidligere i livet, noget der føltes som farligt (relationen var udsat og dine følelser uønskede).
Derfor reagerer du selv nu i denne situation som om faren stadig er der, og du forsøger at forsvare dig.
Det problematiske er bare at du jo ikke er i fare, du er nu den voksne er må håndtere dit barns svære følelser.
Du kan ikke ændre din reaktioner i disse situationer, før du indser at du må arbejde med at forstå, hvad det er der sker.
Dit barn reagerer ikke direkte på den mad du tilbyder, men på uopfyldte behov som kommer til udtryk med store følelser.
Dit barn vil dig ikke noget ondt, ej heller irritere dig, eller udfordre dig.
Det er vigtigt at du husker.
Efter en lang dag væk fra dig, bliver din ankomst tilbage hos barnet, et tegn på at barnet nu kan læsse af fra følelser og oplevelser det har gået med alene.
Når du dukker op igen, kommer du med den tryghed du repræsenterer, en tryghed der gør det muligt at få læsset alt det svære af hos et menneske maner tryg ved.
Det er altså ikke maden der er på spil her, eller kræsenhed eller afvisning af dig der kommer til udtryk i køkkenet.
Det er savnet og behovet for et roligt nervesystem at læne sig op ad, og blive mødt med hos barnet.
Et sted hvor barnet er sikkert nok på at være elsket, uanset hvad.
Dit barn under og omkring skolealder- starten, arbejde intenst på at lære at regulere sine følelser, og det er det, du skal have dit fokus på, ikke konflikten, eller de grimme ord der bliver sagt.
Det er afmagt og frustration, når barnet ikke ved hvordan, de ellers skal få forklaret hvordan de har det.
Vi er ikke født til at kunne regulere følelser, det er noget der skal læres og trænes.
Ligesom at lære at gå, spise, og cykle.
Det tager tid og kræver meget træning, om og om igen.
Jo mere du ser denne træning, og ikke afvisningen af dig, jo nemmere kan du håndtere og støtte dit barn i processen.
Samtidig med at du lærer at rumme dit barns svære følelser, så heler du også de sår der blev efterladt inden i dig engang.
Du er meget mere, end det du selv blev mødt med engang, som måske ikke var så hensigtsmæssigt.
Nu har du chancen for at ændre det for dine børn, så de ikke skal døje med trælse autoreaktioner, når de bliver ældre.
Pas godt på dig selv i processen, og søg rigtig gerne hjælp, så du ikke står alene med opgaven, hvis det føles overvældende og svært.
I næste artikel skriver jeg mere om hvordan du kan arbejde med at skabe tryghed og ro for dig barn i disse situationer.
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.
