2026-06-03 07:44:14 | Kategori: Avis

 
5 områder der styrker dit barns selvværd
 
Kære forældre
Kender du også til følelsen af usikkerhed i forhold til om man slår til som forælder?
Det er du ikke alene om.
At evaluerer sig selv som forældre er som udgangspunkt både klogt og fornuftigt.
Hvis du vel og mærke gør med kærlige øjne, og undlader at slå dig selv eller den anden forælder i hovedet med følelser af utilstrækkelighed.
At være forælder er en konstant vej af udvikling, og fremgang sker når man tør indse at man har fejlet, og er parat til at ændre og lære af det. Ikke at dumpe hverken sig selv eller andre (partner, bedsteforældre, pædagoger i daginstitutioner, skolelærerne mm).
Ingen er perfekte og fejl er bare tegn på at man faktisk gør noget.
Alle børn er forskellige, og dog er der nogle grundlæggende ting som det er vigtigt at du ved og arbejder ud fra som voksen overfor dit barn.
Der er 5 platforme du kan bruge som grundlag, når du er sammen med dit barn/børn som er væsentlige for at dit barn udvikler en grundlæggende opfattelse af sig selv som et kompetent menneske der har en værdi i sig selv, og samtidig lærer at klare livets udfordringer. Derudover medvirker det til at give selvtillid, at erfare at kunne selv på egen hånd vel at mærke.
Nummer 1
handler om at lade dit barn gøre ting på deres egen måde.
Også selv om det sviner, larmer eller roder.
Selvtillid gror når børn oplever at lykkes med ting, at finde en vej ud af udfordringen.
Børn vokser ikke af at blive irettesat, eller at de voksne tager over for at få tingene ordnet.
Tværtimod lærer det bare barnet at det ikke selv kan klare ærterne, at andre altid ved bedre og at deres måde ikke er acceptabelt (mindre værdi end andre). Og selvølgelig er det det, for der er jo mange veje der fører til Rom og altså ikke kun den vej du kender.
 
Nummer 2
handler om hvordan vi som voksne håndterer barnets indsats når de selv har klaret en opgave.
Måske svarer du også dit barn med: flot klaret, eller du er dygtig.
Det er jo velment, men skal du virkelige understøtte dit barns evne til at problemløse, er det faktisk langt bedre at svare barnet med:
- Du klarede det/ det fandt du ud af.
Det motiverer mere til at kaste sit ud i flere udfordringer, og retter fokus på barnet evne til at løse udfordringer fremfor en bestemt adfærd.
Det giver selvværd at kunne selv, ikke at være dygtig.
 
Nummer 3
giver mange forældre udfordringer, for det handler om at sætte sig på hænderne når barnet kæmper med at løse en udfordring.
F.eks. at tage bukser på.
Vi ved jo lige hvordan det skal gøres, og velment griber vi ind og tager over, eller vi vise vejen før det er nødvendigt.
Lad dit barn kæmpe selv med bukserne, og træd lidt væk eller vend din opmærksomhed mod noget andet.
Vi kender det med at blive frustreret over at andre glor på en når man kæmper med en opgave, det hjælper sjældent.
Vent, og giv kun din støtte hvis situationen og barnet kalder på det. Det er ok at børn blive frustreret over ikke at kunne noget lige med det samme. Så vær der, og hjælp lidt på vej med dit nærvær og støt med opmuntrende ord som: hvor er du god til at klare det.
 
Nummer 4
handler om at give dit barn reelle valg, ikke falske udveje.
Som voksen er du automatisk leder af flokken, og det skal du være når nødvendige opgaver skal klares.
F.eks. at komme i seng, børste tænder osv.
I stedet for at spørge barnet om de vil have børstet tænder, så giv den et reelt valg:
- Vil du have nattøj på før eller efter tandbørstningen?
Ikke andre valgmuligheder. Punktum.
Hvis du spørger og barnet svarer nej, så opstår konflikter, fordi du jo godt ved at det f.eks. ikke er en mulighed at sige nej til at komme i seng.
Du kender her rammerne og skaber roen ved at give reelle valg. Har du hidtil givet urealistiske valg, må du forvente at det tager tid for barnet at vænne sig til 2 valg i stedet for.
Men på den lange bane skaber du troværdighed som voksen og ro for barnet.
Det er en væsentlig investering for din og barnets relation.
 
Nummer 5
er tid. Tid til at blive hørt på, og have tid til at få talt ud.
Mange børn oplever desværre at blive afbrudt når de fortæller noget, især hvis det kommer lidt ud ad en tangent.
Men børn har brug for at blive hørt og øve sig i at forstå vores komplicerede verden.
Lyt når dit barn fortæller dig noget, og accepter at det sagtens kan blive en anden fortælling end det du forestiller dig.
Fantasi er meget vigtig for alle børn, og må ikke skammes ud.
Fantasien er drivkraften når vi skal problemløse som mennesker, både som børn og voksne.
Sig i stedet til det mindre barn der fortæller dig at der var løver i børnehaven i dag, at det lyder interessant, hvad skete der så/ hvad gjorde du?
Det støtter barnet i at samtale og fortælle og giver selvværd når de voksne lytter og tager en alvorligt.
Måske er løven et symbol på noget det blev oplevet som utrygt i børnehaven, og en måde som dit barns sind kan arbejde med det på.
Så lyt og giv plads til barnets fortælling.
De skal tidsnok lære at kommunikere på andre måder, men først skal de opleve at det de bidrager med, er væsentligt.
5 grundpiller i vejen til et barn med godt selvværd, nemt ikk?
Nej selvfølgelig er det ikke bare nemt, men ved at øve sig, og ind imellem fejle, så bliver du også god til at støtte dit barns selvværd og selvtillid.
Samtidig giver dette arbejde også en respons i dig, for det giver færre konflikter, og dit selvværd som forælder vokser også.
 
- Lene Nørgaard

 
Læs mere om Lene Nørgaard ...
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

Læs ugens avis i mobilvenlig udgave


 


Lokalavisens dækningsområde:


Se hvad vore annoncører siger: