VESTBJERG: På sit møde sidste tirsdag valgte et flertal i byrådets Teknik- og Miljøudvalg at sige nej til placeringen af et solcelleområde syd for Vestbjerg.
I Vestbjerg har der været stor modstand mod projektet, hvor der blev afleveret 860 borgerunderskrifter imod det.
I udvalget stemte Torben Froberg Poulsen og Jane Østergaard for, at der arbejdes videre med planlægningen og en borgerdialog.
Et flertal med Sofie Svendsen, Mikael Simonsen, Peter Lindholt, Helle Frederiksen, Dennis Charles Hansen og Steffen Holme Helledie stemte derimod for at udtage solcelleområdet syd for Vestbjerg af kommuneplanen, så der ikke arbejdes videre med planlægningen.