2026-01-07 10:00:00 | Kategori: Avis

 
Sogneaften om at leve som pårørende til en dement

TYLSTRUP: Der er demens på programmet, når Ajstrup Menighedsråd næste tirsdag holder sogneaften i Sognets Hus i Tylstrup. 
Aftenens oplægsholder er tidligere rådmand Niels Peter Kjærgaard.
N. P. Kjærgaard fortæller om sine egne oplevelser som pårørende til en dement – i dette tilfælde Alzheimers sygdom.
Deltagerne i sogneaftenen vil få et indblik i, hvordan sygdommen udvikler sig, og hvordan den ikke blot påvirker den ramte, men også de pårørende.
- Her er familien og ikke mindst sammenholdet et vigtigt holdepunkt, understreger Niels Peter Kjærgaard.
Han fortæller også om nogle af de svære beslutninger, det kan blive nødvendigt at tage som pårørende, når den demente ikke længere kan tage vare på sig selv.
- Det er derfor vigtigt at have en fremtidsfuldmagt, der gør det muligt at handle på den ramtes vegne.
Niels Peter Kjærgaard er uddannet ingeniør og tidligere byrådsmedlem og rådmand i Aalborg for Det Konservative 
Folkeparti.
Der er fri entré til foredraget, men der opkræves et beskedent beløb for kaffen.
Sogneaftenen i Sognets Hus i Tylstrup begynder næste tirsdag kl. 19.30.

- ea


Læs tidligere artikel fra Tylstrup ...

   

 

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM