På lørdag er der en unik mulighed for at se, hvad der sker inde bag hegnet.
NØRRESUNDBY: Normalt er Aalborg Kaserne hegnet ind og bevogtet, så kun ansatte kan få adgang, men på lørdag 6. september åbnes porten for alle interesserede besøgende.
- Vi vil gerne vise, hvad Trænregimentet er for en størrelse, og hvad vores soldater laver, siger koordinator Johnny Nielsen fra Trænregimentet.Der er parkering ved Hvorup Kirkevej 17 i Nørresundby, bedre kendt som ”Trekanten”, hvor der holdes Grøn Koncert.
Her finder man også adgangsporten til kasernen, der åbnes for gæster klokken 9.
Ved ankomst får man udleveret et oversigtskort over udstillinger og aktiviteter, og klokken 10 finder den officielle åbning sted, hvor regimentschef Michael Elsøe Frandsen og borgme-ster i Aalborg Kommune, Lasse Frimand Jensen, byder velkommen.
- Desuden kan man opleve soldater i aktion, se vores køretøjer, høre om uddannelsesmulig-heder i Forsvaret – herunder den nye værnepligt, høre og se Trænregimentets mange specia-ler, prøve kræfter med vores fysiske optagelseskrav, se Militærpolitiets motorcykler, se vete-ran-kampvogne, spise i vores streetfood-område og meget andet, fortæller Johnny Nielsen.
Trænregimentet håber, at mange kommer på besøg, fordi arrangementet samtidig er en mulighed for at give borgerne i lokalområdet og oplandet et bedre indblik i, hvad regimentet laver og hvorfor.
- Jeg tror, det er lettere at få et indtryk af, hvis man selv ser og oplever regimentet og vores soldater. Derfor har vi lagt os i selen for at skabe et godt arrangement, hvor der er noget at se på for både store og små, siger Johnny Nielsen.
Åbent hus-arrangementet på Aalborg Kaserne slutter kl. 14.00.