2025-09-01 16:00:00 | Kategori: Avis

 
40 ryttere på Hubertus-begynderjagt

Tekst og foto: Erik Amstrup

SULSTED: Lørdag formiddag satte omkring 40 ryttere sig i sadlerne på heste og ponyer for at deltage i en Hubertus-begynderjagt.
Alle var klædt reglementeret på – og var et imponerende syn i deres røde ridejakker eller trøjer, hvide bukser og velpolerede sorte ridestøvler.
Fra startstedet på Stald Torpegård var der udlagt en rute, som gik fra Sulsted og nordpå – forbi den gamle forsøgsstation i Tylstrup og videre til Ajstrup og Larsgaards Mark, hvor en vandgrav ventede.
Undervejs var der placeret forhindringer, som rytterne skulle forcere.
Begynderjagten blev ikke skudt, men blæst i gang af et jagthornorkester.
Formålet med begynderjagten er at træne uøvede ryttere i at deltage i en rigtig Hubertusjagt.
Den rigtige jagt finder sted lørdag den 13. september med start på Christianshåb på Hammervej mellem Sulsted og Grindsted.
Modsat hvad mange tror, er Hubertusjagter ikke kun noget, der foregår ved Eremitageslottet i Dyrehaven i København.
Det er nu otte år siden, at Ulrik Kjærsgaard tog initiativ til en fast årlig Hubertusjagt med start i Sulsted.

 
Læs tidligere artikel fra Sulsted ...

  
  

 

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM