2024-11-26 08:00:00 | Kategori: Avis

 
Fremad Nørhalne nomineret til Årets Idrætsforening
Husk at stemme på www.dif.dk/aarets-idraetsforeninginden 1. deember

NØRHALNE: Ved DR's store Sport 2024-show 4. januar kårer Danske Spil og DIF "Årets Idrætsforening". 
Blandt publikum vil sidde spændte repræsentanter fra Fremad Nørhalne - måske skal de på scenen for at modtage prisen og de 100.000 kroner, der følger med.
Sammen med Gl. Rye MTB (Skanderborg) og Vandklubben Klintholm Havn (Vordingborg) er Fremad Nørhalne nemlig udvalgt blandt 1520 indstillinger og nomineret til prisen som ”Årets Idrætsforening”.
Frem til den 1. december kan du på adressen www.dif.dk/aarets-idraetsforening stemme på deres favoritforening blandt de tre, og vinderen kåres altså den 4. januar.
 
Samlende forening med stor rækkevidde
Nomineringen begrundes blandt andet med Fremad Nørhalnes mange frivillige og det store engagement i foreningen, som for eksempel resulterer i det årlige Nørhalne Cup, der arrangeres af 300 frivillige og samler over 500 fodboldhold fra 12-14 nationer, og som i 2025 arrangeres for 40. gang.
Formand for Fremad Nørhalne, Marie Moselund Haar Vad, glæder sig over nomineringen på hele foreningens vegne:
- Vi er megastolte og beærede over at være nomineret til Årets Idrætsforening. Det er et kæmpe skulderklap til hele foreningen - en anerkendelse til alle de frivillige, der gør det muligt at have det aktivitetsniveau, vi har, siger hun.
Som by har Nørhalne 1482 indbyggere, og som forening har Fremad Nørhalne 850 medlemmer. 
Evnen til at favne bredt er i det hele taget kendetegnende for foreningen, fremgår det af DIF's beskrivelse af de nominerede. 
Marie Moselund Haar Vad synes, det rammer plet.


Læs tidligere artikel fra Nørhalne ...

  
  

  

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM