Holm El & VVS overtager snerydning og saltning fra BV-Service
VODSKOV: Bjarne Vestergaard, der med sin virksomhed BC Service har ryddet sne og saltet gennem 17 år, har pr. 1. november overdraget sine aktiviteter til Holm El & VVS.
- Jeg er fyldt 67 – og føler, at tiden nu er inde til at gå på pension. Derfor er jeg helt tryg ved at overlade aktiviteterne til Holm El & VVS, siger Bjarne Vestergaard.
- Kunderne vil fortsat opleve den samme gode service og de konkurrencedygtige priser, som de fik hos Bjarne Vestergaard. Vi fortsætter med de kunder, som BV Service har i sit kartotek. Skulle nogen ønske at ændre aftalen eller har spørgsmål, må de meget gerne kontakte os, tilføjer Michael Holm fra Holm El & VVS.
Det bliver Peter Bøjer, der fremover skal stå for snerydning og saltning.