2024-10-09 08:00:00 | Kategori: Avis

 
Vadum Efterløns- og Pensionistforening fejrede 45-års jubilæum med spisning og Bakke-sangerinder

VADUM: Søndag eftermiddag markerede Vadum Efterløns- og Pensionistforening sit 45-års jubilæum i Aktivitetscenter Solvangs lokaler.
- Vi er 72 spisende gæster, og det er faktisk lige nøjagtig det, der er plads til. Så der er udsolgt, sagde foreningens formand Inger Gleerup.
Inden spisningen gennemgik Karen Marie Christensen Efterløns- og pensionistforeningens historie – lige fra de første forberedelser i september 1979 frem til i dag, hvor foreningen tæller 116 medlemmer.

Ønske om et mødested
Det var Gottlieb Kjær, der arbejdede på Vadum Kommunekontor, der foretog de indledende manøvrer efter, at flere i byen havde udtrykt ønske om, at det ville være dejligt at have en forening, hvor pensionister kunne hygge sig sammen.
Den 12. december 1979 blev der holdt generalforsamling, godkendt vedtægter og valgt bestyrelse.
I sin gennemgang fortalte Karen Marie Christensen, at udflugter har været en vigtig aktivitet i Vadum Efterløns- og Pensionistforening.

Sommer- og vinterudflugter
Fra 1980 til 1991 var der to årlige udflugter:  Én om sommeren, og én om vinteren.
Oprindeligt var Vadum Skole fast mødested, når der én eller to gange om måneden holdtes forskellige arrangementer. 
Ét af dem var eksempelvis Vadum-udgaven af det populære tv-program ”Gæt en sang”, der samlede fulde huse.
Men også tidligere organist Bo Møller, skoleinspektør Harald Søland, politibetjent Ejner Jensen, sognepræsterne Riis og Inger Margrethe Mikkelsen samt den lokale musiker Uffe har bidraget til foreningens arrangementer.
I 1991 flyttede Vadum Efterløns- og Pensionistforening til Solvang, hvor aktivitetscentret netop var åbnet.
Efter spisningen var der optræden af fire bakkesangerinder og lotteri, inden der blev sluttet af med kaffe og kage.


Læs tidligere artikel fra Vadum ...

 

 

 

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM