2018-05-30 09:29:17 | Kategori: Avis

 
Vestbjerg bakker op om sin idrætsforening
 
VESTBJERG: Formanden for Vestbjerg Idrætsforening Torben Carstensen havde det helt store smil på, da han onsdag aflagde beretning for årets gang.
- Vore enkelte afdelinger kører fint, og vi holder det høje medlemstal. Borgerne i Vestbjerg viser, at de står bag byens idrætsforening. Det har vi sidst set i forbindelse med Nørhalne Cup, hvor Vestbjerg IF’s håndboldafdeling overtog værtsskabet for de deltagere, der var indlogeret på Vodskov Skole.
- Det gav pres på de mange frivillige, men vi klarede det med et godt økonomisk udbytte til foreningen, sagde Torben Carstensen.
Formanden kunne ligeledes berette, at økonomien i Vestbjerg Idrætsforening samlet set er stærk. 
- Opbakningen fra medlemmer og sponsorer er god, og vi har en forening, der er i konstant udvikling.  Som noget nyt får vi nu E-sport på programmet. Det kommer til at foregå i klubhuset.
 
Flere af deltagerne i generalforsamling roste bestyrelsen for at holde en god linje i deres arbejde og holde fast i de fælles værdier, der altid har præget Vestbjerg Idrætsforening.
Det eneste negative, der blev luftet på generalforsamlingen var, at projektet ”Idræt på Toppen” endnu ikke er på plads.
- Vort fremmøde i gule trøjer på Aalborg Byråds budgetmøde fik ganske vist ”Idræt på Toppen” med på budgettet. Der mangler fortsat en afklaring omkring salget af vore fodboldbaner og området omkring Vestbjerg gamle skole. Først når det er på plads, ved vi, hvor mange penge vi kan bygge for. Først derefter kan tegningerne laves, forklarede Torben Carstensen.
Projektet kører videre med den lokale erhvervsmand Torben Fristrup i spidsen.
 
Vestbjerg IF’s ildsjæl Kirsten Carstensen takker af
 
VESTBJERG: På onsdagens generalforsamling i Vestbjerg IF blev der sagt ”farvel” til sekretær og æresmedlem Kirsten Carstensen, der efter 32 år valgte ikke at genopstille.
- Alle, der kender Kirsten, har nok svært ved at forstå, at hun helt kan holde sig væk. Heldigvis fortsætter hun med projektopgaver og oplæring af sin efterfølger Maria Thomsen, der dog ikke vil love at blive på posten lige så længe som sin forgænger.
Kirsten Carstensen blev hyldet for sine 32 års indsats.
 Det skete med stående klapsalver, blomster og en pengegave.
 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: