2018-04-17 08:52:13 | Kategori: Avis

 
Chokeret og vred over træfældninger på Trekanten i Vodskov
 
VODSKOV: - Jeg blev både chokeret og vred, da de store maskiner i sidste uge fældede de træer og den bevoksning på ”Trekanten”, der grænser direkte op til Lejerbos ti ældre- og handicapboliger på Drøvten 2, fortæller beboer, tidligere sygeplejerske Birthe Kjædegaard. 
Aalborg Kommune har fjernet træerne og bevoksningen i forbindelse med den fornyelse, der skal gøre ”Trekanten” til et attraktivt område med sti, borde, bænke, staudebede og forskellige kirsebær- og kastanjetræer. 
- Jeg har absolut intet imod fornyelsen.  Men jeg forstår ikke, at Aalborg Kommune har fjernet de træer, der stod lige op mod ældre- og handicapboligerne. Hvad skal det til for? Træerne stod jo i næsten skel, og fornyelsesprojektet kunne vel gennemføres, uden at det havde været nødvendigt at fælde dem, siger en tydeligt rystet Birthe Kjædegaard. 
- De nu fældede træer har skærmet beboerne mod trafikstøj og dieselos fra det stærkt trafikerede kryds, Vodskovvej -Vodskov Kirkevej. Ligeledes har træerne dannet et slags ”hegn”, så trafikanter og forbipasserende ikke har kunnet kikke direkte ind i de ældre- og handicapboliger, der ligger i stueplan. 
- Nu ligger det hele åbent med frit udsyn til boligerne. Det går ud over privatsfæren.  Det er jeg absolut ikke tryg ved og frygter også, at der med mere liv på ”Trekanten” og også kommer ”ballademagere”, der kan finde på at genere os beboere.
 
Birthe Kjædegaard er udmærket klar over, at projektet med fornyelsen af ”Trekanten” har været fremlagt for offentligheden. 
-Men her på Drøvten 2 er alle beboerne ældre og handicappede mennesker, der ikke magter at sætte sig ind i den slags og give deres mening til kende. Selv var jeg ramt af sygdom på det tidspunkt. 
-  Aalborg Kommune burde have tænkt på, at også ældre, handicappede og svækkede mennesker, der berøres af beslutninger, informeres på en forståelig måde. 
Birthe Kjædegaard boede i en årrække på Store Tingbakke, men på grund af de skavanker, der er forbundet med at blive ældre, flyttede hun for nogle år siden til Lejerbos ældre- og handicapboliger på Drøvten i Vodskov.
- Det gjorde jeg bl.a., fordi boligerne ligger i gåafstand nær Vodskovs dagligvareforretninger. 
Her har jeg været glad for at bo. Nu er jeg utryg og ked af det og forstår ikke, at Aalborg Kommune ikke har tænkt sig om i denne sag, slutter en trist Birthe Kjædegaard.
 
 
 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Forskønnelse agrønt område langs Smørblomstvej 
Aalborg Kommune har som en del af byudviklingsprojekt i Vodskov påbegyndt arbejdet med at renovere det grønne område langs Smørblomstvej.
Her skal der skabes en grøn lomme til glæde for de daglige brugere. 
 
Der skal sås blomstrende urter i stedet for græs, mens to typer træer på forskellig vis skal bidrage til variation over året. 
Endelig etableres en sti, samt en lille plads med en flot gynge. 
- Vi er allerede gået i gang med at fjerne noget af den eksisterende beplantning og går snarest i gang med resten, oplyser landskabsarkitekt Karen Traberg fra Aalborg Kommunes Park og Natur.
 
 
 
 
2018-04-17 18:35:33 | Karen Borrisholt

Jeg kørte forbi denne "Trekant" og så at området er totalt ryddet for den bevoksning der hidtil har skærmet beboerne for indkik i stue og soveværelse, det er da en skændsel! At der plantes nye træer er vel fuldstændig ligegyldigt hvis man har passeret de 80 år! Hvem vil iøvrigt sende børn hen og lege på en legeplads op til et trafikeret kryds? Hvem vil side på bænk der og nyde trafikosen og støjen?

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: