2017-12-27 10:23:21 | Kategori: Avis

 
Ole Raakjær er tilbage i Sulsted Kirke efter 3 års studieorlov
 
SULSTED: Ole Raakjær vender nytårsdag tilbage til sit arbejde som sognepræst i Sulsted Sogn. 
Nytårsdags eftermiddag kl. 16.00 forretter han sin første gudstjeneste i Sulsted Kirke efter orloven
Ole Raakjær har under sin tre års orlov gennemført et p.hd.-forløb, på Aalborg Universitetscenters ”Institut for socialt arbejde og sociologi”.
Ole Raakjær har bl.a. beskæftiget sig med, hvad præster kan bidrage med på et hospital, hvor mange andre faggrupper har vigtige samtaler med patienterne: 
- Hvad er forskellen på at tale med præsten og psykologen?
- Forsvinder de gamle kristne begreber som synd, nåde og tilgivelse, og hvordan forstår præsten sig selv i en verden af behandlere?
- Magtesløshed, afmagt, sorg, død og tab er alment menneskelige erfaringer, som kristendommens ældgamle sprog har andre bud på at forstå end selvhjælpskulturens forestilling om, at alt kan forandres, og at det er dig, der skal gøre det.
 
For Ole Raakjær har p.hd-forløbet ligget i naturlig forlængelse af hans virke som præst på KamillanerGaardens hospice og i Det palliative Team i Aalborg.
En ph.d. er en såkaldt akademisk forskeruddannelse, der afsluttes med et forsvar af en 200 – 300 siders afhandling, hvor resultaterne præsenteres.
 
Efter nytårsgudstjenesten i Sulsted Kirke, er menighedsrådet vært ved bobler og kransekage.
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: