2017-05-23 10:46:19 | Kategori: Avis

Ægte sommerstemning over Vodskov Open by Night

VODSKOV: Det var med noget bange anelser, vodskovnitterne rettede blikket mod himlen torsdag eftermiddag.
Truende mørke skyer trak op med varsel om regnbyger og nogle ordentlige tordenbrag.
Heldigvis drev skyerne hurtigt væk, så Vodskov kunne holde Open by Night i et helt perfekt sommervejr.
Byens gader og stræder var fyldt med glade mennesker, og i byens butikker klingede kasseapparater lystigt.
Aalborg Zoo var repræsenteret med en lille udstilling af forskellige dyreskind, kranier og endda en tiger, der heldigvis var udstoppet.
Dermed kunne Open by Night gæsterne konstatere, at aftenens slogan ”Zoo er for dyr – det er Vodskovs butikker ik’ ”var fuld overensstemmelse med sandheden.
Vodskov viste endnu engang, at den er en by med fremdrift og harmoni.
Vodskov Avis var naturligvis til stede på gader og stræder for at indfange nogle indtryk fra Open by Night.

Se flere billeder på vores facebook-side.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: