2026-05-13 10:00:00 | Kategori: Avis

 
1. Januar trak et nyt Aalborg Byråd i arbejdstøjet.
LOKALAVISEN har bedt de nyvalgte medlemmer, bosiddende i avisens dækningsområde skrive om deres første måneder i byrådet.

Fra Langholt til byrådssalen  
Anette Jensen ser tilbage på de første måneder i Aalborg Byråd med fokus på hverdagen, ansvar og hele kommunen

Af Anette Jensen, medlem af Aalborg Byråd for Danmarksdemokraterne

Jeg bor i Langholt - et lokalsamfund som mange heldigvis kender. 
Et sted hvor man hilser på naboen, hjælper hinanden og stadig kan låne en kop sukker, hvis det brænder på. 
Den slags steder minder os om noget vigtigt: 
Stærke fællesskaber opstår ikke af mennesker, der taler - men af mennesker, der tager ansvar.

De første måneder i Aalborg Byråd har været intense, spændende og lærerige. 
Når man træder ind i byrådssalen, mærker man hurtigt, hvor mange beslutninger der træffes, som har direkte betydning for borgernes hverdag.

Samtidig er vi flere nye i Aalborg Byråd. 
Det ser jeg som en styrke. 
Et demokrati har godt af nye perspektiver, nye erfaringer og mennesker med forskellige hverdage og baggrunde. 
Det kan udfordre vanetænkning og være med til at skubbe tingene i en retning, hvor vi tør se på opgaverne med friske øjne.
Det handler ikke kun om politik på papir. 
Det handler om hverdagen.

- Om børn og unge, der skal trives.  
- Om familier, der skal få tingene til at hænge sammen.  
- Om ældre, der skal mødes med værdighed.  
- Og om virksomheder, der skal have mulighed for at udvikle sig og skabe arbejdspladser.

Jeg sidder i Børne- og Undervisningsudvalget, og det er et område, jeg tager meget alvorligt. 
Men for mig hænger det hele sammen. 
Gode beslutninger på ét område må ikke skabe problemer et andet sted.
Noget af det vigtigste, jeg har lært, er hvor afgørende det er at holde fast i virkeligheden bag beslutningerne.

Hvordan rammer det en almindelig familie?  
Gør det hverdagen lettere – eller mere besværlig?  
Er det sund fornuft – eller bare mere system?

Det er spørgsmål, jeg mener, vi altid skal stille.
Jeg er valgt for hele kommunen, men jeg glemmer aldrig Aalborg Kommune  - og alle vores små oplandsbyer og de mange mindre lokalsamfund, hvor hverdagen leves langt fra rådhuset.
Jeg tager opgaven alvorligt og vil bruge min plads i byrådet til at arbejde for en kommune, hvor beslutninger giver mening – også uden for mødelokalet.
 

  

 

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM


 Læs ugens lokalavis i mobilvenlig udgave 


Døds- og takkeannoncer:


 

 



 


Lokalavisens dækningsområde:


Se hvad vore annoncører siger: