2026-05-12 10:00:00 | Kategori: Avis

 
Weekendens Tylstrup Mini Marked blev et trækplaster

TYLSTRUP: Det viste sig at være en rigtig god idé, da Tylstrup Samråd besluttede at genoplive Tylstrup Marked i en ny version som ”Mini Marked”.
Der var premiere i weekenden, hvor der var stort rykind af gæster alle tre markedsdage – og med et besøgstal, der kan sammenlignes med det oprindelige Tylstrup Marked, som efter 30 år lukkede i 2018.
Udover 60 kræmmere var der masser af underholdning for både store og små med børneshow med Michael Beck, ansigtsmaling, hoppeborge, havetraktortræk, trucker-, knallert- og tuk-tuk-udstilling, bilboksning, fællesspisning og teltbal med 80’er Expressen.
Og da forårstemperaturerne nu er blevet tocifrede, var der også striptease i teltet fredag aften.
Det er en stor opgave at få stablet et marked på benene, og der skal bruges mange arbejdstimer – både før, under og efter arrangementet.
-Vi er godt trætte – men også rigtig glade, lød det fra Jeanette Bækgaard fra Tylstrup Samråd, der står bag markedet.
Det er helt sikkert, at succesen bliver fulgt op med endnu et Tylstrup Mini Marked i 2027.
- Til den tid vil vi meget gerne have endnu flere frivillige til at give en hånd med, tilføjer Jeanette Bækgaard.
Opfordringen til tylstrupperne er hermed givet videre.

- ea


Læs tidligere artikel fra Tylstrup ...
  

 

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM


 Læs ugens lokalavis i mobilvenlig udgave 


Døds- og takkeannoncer:


 

 



 


Lokalavisens dækningsområde:


Se hvad vore annoncører siger: