2026-03-11 10:00:00 | Kategori: Avis



Skøn aften med musik og masker

VESTBJERG: Onsdag aften  gennemførte Sulsted Sogns Menighedsråd arrangementet ”Musik og Masker” i samarbejde med Vestbjerg Strikkecafé.
70 glade gæster deltog i dette helt særlige musik- og strikkearrangement.
Pia Helt og Mimi Barkmann fra duoen Musik og Masker indtog Vestbjerg Kirkecenter med solosange, duetter, fællessang, fortællinger og musik på højt niveau. 
Gæsterne blev præsenteret for sange fra blandt andre Anne Linnet og Andreas Odbjerg samt selvkomponerede stykker. 
Alt sammen meget smukt og stemningsfuldt.

Musik og håndarbejde skaber ro
De fleste havde håndarbejde i hænderne. 
Undervejs delte Pia Helt lidt af den viden, der findes om, hvordan håndarbejde kan skabe ro i både krop og sjæl.
At dømme efter de mange smil, snakke og positive tilkendegivelser fra gæsterne blev aftenens hensigt opfyldt: 
- At skabe ro, glæde, fællesskab og en god pause fra alt det udenfor murene.

Hyggelig stemning i kirkecentret
Kirkecentret dannede en skøn ramme om arrangementet, hvor venskab, forårets lys og farver var temaer for aftenen.
Vestbjerg Strikkecafé, med tovholderne Trine og Susanne, havde forberedt strikkepynt i glade farver. 
Sammen med masser af stearinlys og god kage var det næsten umuligt ikke at sænke skuldrene og nyde aftenen med Musik og Masker.

 
Læs tidligere artikel fra Vestbjerg ...

   

 

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

 Læs ugens lokalavis i mobilvenlig version 

 


Lokalavisens dækningsområde: