2026-01-26 13:38:37 | Kategori: Avis

 
Grindsted Skoles 5. klasse skriver afsnit til DR Ultra-serien ”Klassen”

GRINDSTED: 5.A på Grindsted Skole kan snart opleve, hvordan deres egne idéer bliver til tv. 
5.-Klassen er nemlig én af vinderklasserne i DR Ultras kampagne og skrivekonkurrence ’Klassen skriver’, hvor børn under 15 år får mulighed for at omsætte deres oplevelser fra skolelivet til et rigtigt afsnit af den populære tv-serie ’Klassen’.
Kampagnen er en del af projektet ’Alle ord tæller’, som har til formål at styrke læselysten blandt børn og unge i hele Danmark. 
I afsnittene af ’Klassen’ tager børnene udgangspunkt i deres eget liv og de små og store dilemmaer, der fylder i hverdagen på mellemtrinnet - fra at stå på mål i fodbold og håndtere mobilfri skoledage til pinlige situationer og skole-hjem-samtaler.

Udvalgt blandt 1.500 idéer
I efteråret 2025 kunne børn fra hele landet indsende deres idéer til ’Klassen skriver’. Den invitation tog Alma frra Grindsted Skole imod.
DR modtog omkring 1.500 forslag, hvoraf 10 blev udvalgt som vinderidéer. De udvalgte idéer bliver nu omskrevet til færdige afsnit i samarbejde med elevernes egen klasse, en manuskriptforfatter og en skuespiller fra serien.
I onsdags havde 5.A på Grindsted Skole får besøg af DR.
Her deltog  hele klassen i skriveprocessen og får nu deres idé omformet til et rigtigt tv-afsnit. 
Afsnittet bliver en del af den nye sæson af ’Klassen’, som har premiere i efteråret 2026.

Skriveglæde og læselyst i fokus
Ifølge Clara Høeg Rasmussen, projektleder for ’Alle ord tæller’ hos DR Børn & Unge, giver kampagnen børnene mulighed for at engagere sig både kreativt og følelsesmæssigt i historiefortælling og gør sproget mere levende og personligt. 
At skrive egne historier kan styrke både kreativitet og læselyst.
Som en del af kampagnen har DR Lær udviklet gratis undervisningsmateriale til danskundervisningen på mellemtrinnet. 
Her kan elever arbejde med manuskripter, udvikle karakterer og vurdere hinandens idéer – alt sammen med fokus på fællesskab, skriveglæde og læselyst.
Nu venter 5.A på Grindsted Skole spændt på at se, hvordan deres idé bliver til tv-dramatik.



Læs tidligere artikel fra Grindsted ...

  
  

 

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM