2025-11-05 10:22:00 | Kategori: Avis

 
Lions Hammer Bakker støtter Sundhedsklinikker til Ukraine
Du kan bakke op ved at købe Hammer Bakker Kalenderen 2026

VODSKOV: Lions var øjeblikkeligt på banen, da katastrofen indtraf. 
Lions’ verdensomspændende netværk har endnu engang vist sit værd. De lokale klubber har støttet gennem Lions Danmark, som kanaliserer hjælpen direkte gennem Lions i Ukraine – og ikke mindst i Polen.

Bustransport til fordrevne ukrainere
Fra Nordjylland blev der arrangeret direkte nødhjælp, sendt med busser til den polsk-ukrainske grænse. Busserne havde fordrevne med retur, som nu er bosat i Nordjylland.
- Dem - og alle andre, der er ramt af konflikten – skal vi tage os Lions Hammer Bakker ønsker derfor at understøtte det uvurderlige arbejde, der gøres for de fordrevne og flygtninge fra krigen i Ukraine, som er kommet til vores nærområde.
- Vi har afsat et betydeligt beløb til formålet, med særligt fokus på børnenes behov, fortæller Mogens Gregersen fra Lions Hammer Bakker.

Målrettet hjælp
Lions Hammer Bakker og Lions-klubberne i Danmark besluttede hurtigt efter Ruslands invasion af Ukraine at støtte op om det ukrainske folk. 
Der er arbejdet målrettet for at hjælpe de ukrainske flygtninge, der er kommet hertil.  
Flere bosat i vores nærområde , hvor de har modtaget både praktisk og økonomisk støtte.

Sådan hjælpes der
Midlerne i Ukraine er blevet brugt til mange projekter, bl.a. solceller til et børnehjem, transport af nødhjælp, en stor generator samt støtte til krigsramte ukrainske børns ophold i Danmark. 
De to største hjælpeprojekter er kombinerede brændeovne/komfurer og mobile sundhedsklinikker.
Varme til Ukraine
De danske Lions-klubber har deltaget i det fælles europæiske projekt “Winter is coming to Ukraine”, som har leveret kombinerede brændeovne/komfurer til områder i Ukraine, hvor forsyningen af varme og gas er ødelagt.
Det europæiske projekt leverede godt 10.000 ovne/komfurer til en samlet værdi af ca. 1,3 mio. euro. Lions Danmark har bidraget med 400.000 kr. til projektet - svarende til knap 400 ovne/komfurer.
De europæiske Lions-klubber er blandt de største private bidragydere til hjælpen til Ukraine.

Mobile sundhedsklinikker
Det seneste initiativ, Lions Hammer Bakker har støttet, er opbygningen af mobile sundhedsklinikker i Ukraine.
De danske Lions-klubber har allerede doneret tre mobile sundhedsklinikker til landet, og arbejdet med at skaffe midler til den fjerde er i gang.
Klinikkerne er udviklet som mobile enheder på trailere. 
Alt udstyr produceres i Ukraine, og klinikkerne bemandes med ukrainsk sundhedspersonale samt medarbejdere fra Læger uden Grænser.
De donerede klinikker er i brug i det østlige Ukraine – tæt på frontlinjen – hvor de yder akut hjælp til sårede soldater. Ukraine har selv produceret over 50 af disse klinikker, som er fordelt over hele landet.

Støt gennem Lions Hammer Bakker
Lions Hammer Bakker er afhængig af den lokale opbakning – og heldigvis er den stor. 
Om lidt er Hammer Bakker-kalenderen på gaden. den er en væsentlig indtægtskilde for os, understreger Mogens Gregersen.
Tag derfor godt imod den, og vær med til at støtte både de herboende ukrainere og dem, der kæmper for at få hverdagen til at fungere i hjemlandet.
Lions Hammer Bakker har en vision om at anvende omkring en fjerdedel af sine donationer til internationale opgaver.
Hjælpen til Ukraine er en vigtig del af dette engagement


Læs tidligere artikel fra Vodskov ...

  
  

 

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM


 Læs ugens lokalavis i mobilvenlig udgave 



Døds- og takkeannoncer:


 


 

Lokalavisens dækningsområde:


Se hvad vore annoncører siger: