2025-11-05 10:19:22 | Kategori: Avis

 
Børnehuset Myretuen har fået Det Grønne Flag

VESTBJERG: Børnehuset Myretuen i Vestbjerg er blevet certificeret af Grønne Spirer og har modtaget deres grønne flag.
Grønne Spirer er Friluftsrådets grønne mærkningsordning for dagplejere, vuggestuer og børnehaver. Ordningen sætter fokus på udeliv, natur, miljø og en grøn og sund hverdagskultur i institutionerne.
Børnehuset Myretuen har fået Det Grønne Flag, fordi børn og pædagoger her arbejder med naturen helt tæt på i deres hverdag. 
Det er både de store tiltag, der tæller, og de små hverdagsoplevelser i nature n, der gør en forskel.
- I Børnehuset giver vi børnene meningsfulde oplevelser, hvor de får mulighed for at udforske naturen med alle sanser. Gennem aktiviteterne har vi givet børnene større nærhed til naturen og stimuleret deres lyst til at lege og lære i den. 
- Vi har blandt andet en årlig gæstedag, hvor børnene sammen med deres gæster planter blomster og krydderurter i plantekasser rundt omkring på legepladsen – til stor glæde for børnene, fortæller Pia Frisk fra Børnehuset Myretuen.
- Vi har også et “dødebur”, hvor børnene kan følge med i forrådnelsesprocessen hos de døde dyr, der ligger deri. 
Det er meget interessant, og børnene er meget nysgerrige på, hvad der sker med dyrene.
- Vi går ofte ture i nærområdet, hvor vi følger med i, hvordan naturen forandrer sig i løbet af årstiderne. Vi sorterer affald på stuerne, og børnene er virkelig gode til at spørge, hvilken affaldsspand de skal bruge. Dette er blot nogle af de tiltag, vi gør for, at børnene får kendskab til naturen, fortsætter Pia Frisk.
Da børnehuset blev kontaktet af Friluftsrådets Grønne Spirer med besked om, at de var certificeret til at modtage Det Grønne Spirer-flag, ville men gerne markere begivenheden på en særlig måde.
- Vi spurgte derfor rådmand Morten Thiessen, om han ville komme og hjælpe med at hejse flaget i vores flagstang. Det ville han gerne – og han kom forbi i onsdags, fortæller Pia Frisk.
Det blev en festlig dag med tale, kage og et hejst flag.

- ea


Læs tidligere artikel fra Vestbjerg ...

  

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM