2025-10-06 14:59:23 | Kategori: Avis

 
Against All Odds
Ajstruphus Forsamlingshus får fjernvarme

AJSTRUP: Ajstruphus Forsamlingshus ligger egentlig uden for Aalborg Fjernvarmes forsyningsområde.
Selvom det sidste hus med fjernvarme blot ligger omkring 200 meter fra Ajstruphus, var det ikke nok til at få en tilkobling.
Det var svært for Ajstrup Borgerforening at forstå, acceptere - og bare se til.
Derfor blev der taget kontakt til både forsyningen og kommunen.
For i Ajstrup giver man ikke op.
Og se – om det ikke lykkedes.
Det har været spændende helt frem til det sidste, om alt nu også kunne falde på plads.
Ajstrup Borgerforening har været så heldige at få langt, langt størstedelen af tilkoblingsafgiften finansieret af Aalborg Kommune.
Snart kan kontinuerlig, grøn energi også blive en del af hverdagen i Ajstruphus – i stedet for usikkerheden ved svingende gaspriser.
Og man slipper for at skulle montere varmepumper med begrænset levetid.
- I Ajstrup er vi meget tilfredse med denne løsning – og sender varme tanker til kommunen, siger Ditte Leer fra Borgerforeningen.

- ea  

 
Læs tidligere artikel fra Ajstrup ...

  

 

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM