2025-06-25 08:28:41 | Kategori: Avis



Sommerfest og fællesskab under teltdugen på Friplejehjemmet Liselund

VODSKOV: Der blev grinet, danset og sunget, da der på Friplejehjemmet Liselund i uge 25 blev holdt årets sommerfest – en uge fyldt med hygge, musik og dejlige stunder i selskab med beboerne og deres pårørende.
- I det store festtelt foran plejehjemmet samledes vi onsdag aften til grillhygge og en festlig koncert med Richard Ragnvald, der for alvor fik sat gang i stemningen. Musikken fyldte teltet, og både beboere, pårørende og medarbejdere dansede og sang med – et ægte øjeblik af livsglæde og fællesskab, fortæller kommunikationsmedarbejder Amalie Sofie Andersen.
Fredag blev festugen rundet af med helstegt pattegris og alt, hvad hjertet kunne begære. 
Stemningen var høj, solen stod højt på himlen, og flaget flagrede i den lette sommerbrise. 
Syngepigerne sørgede for underholdning og smil ved frokostbordene, og endnu en gang blev teltet fyldt med latter, varme og fællesskab – præcis som vi elsker det her på Friplejehjemmet Liselund.
- For Friplejehjemmet Liselund handler sommerfesten ikke kun om mad og musik, men om at skabe minder sammen. Tak til alle beboere, pårørende og medarbejdere for at gøre ugen til noget helt særligt, slutter Amalie Sofie Andersen.

- ea

 
Læs tidligere artikel fra Vodskov ...
   

 

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM