GRINDSTED: Bøgen er sprunget ud – og det er den helt ideelle anledning for Hammerkoret til at give forårskoncert i Hammer Kirke, tirsdag den 20. maj.
– Her fører Hammerkoret an i fællessang og synge korsatser om foråret, sommeren og den tid, vi lever i, fortæller korleder Lene Holt Nielsen, der også akkompagnerer på klaver.
Publikum kan således se frem til en koncert, hvor der bindes en skøn forårsbuket i alle farver – musikalsk og stemningsfuldt.
Koncerten, der begynder kl. 19.30, er arrangeret af Kor- og Koncertudvalget i Horsens og Hammer Sogne.
Der er gratis adgang, og kirkebilen kan benyttes ved bestilling.