Vodskovs grønne pigespejdere på weekendtur til Poulstrup Sø
Tekst og foto: Erik Amstrup
VODSKOV: 15 friske grønne pigespejdere fra Vodskov har netop været på weekendtur til Skrænten ved Poulstrup Sø.
Fredag eftermiddag mødte Lokalavisen de friske piger udenfor redaktionen, da de i rask trav havde kurs mod busstoppestedet, så de kunne tage bussen videre til Dall, hvorfra de selv skulle gå resten af vejen ud til Skrænten, hvor de skulle overnatte i stedets hytter.
Lejren sluttede søndag formiddag ved 11-tiden, hvor pigespejderne satte kursen hjemad mod Vodskov – med rygsækkene fyldt med masser af gode oplevelser.