VESTER HASSING-HALS: 11 foreninger og klubber i Vester Hassing, Stae og Gandrup kan inden længe se frem til nogle helt store julegaver fra Sparekassen Danmark Fonden Hals.
Fonden har netop udstyret medarbejderne i Sparekassen Danmarks afdeling i Vester Hassing med gavechecks på samlet omkring 300.000 kr., som de har fået til opgave at uddele.
Pengene skal bruges til flere gode formål. Bl.a. en byfest i 2024, juletræ til borgerhuset og nye gymnastikredskaber.