2024-11-21 08:00:00 | Kategori: Avis



150 gæster fik forkælet smagsløgene under SuperBrugsens gourmetaften

VODSKOV: I torsdags holdt SuperBrugsen i Vodskov sin årlige gourmetaften. 
Derfor lukkede butikken for normal handel allerede kl. 19.00, hvor de 150 glade og forventningsfulde gæster kunne lukkes ind til et overflødighedshorn af delikatesser.
Der kunne smages på vine fra hele verden, special øl, slagterens og delikatessens hjemmelavede produkter, bagerens kager og et lækkert ostebord.
Som noget nyt havde uddeler Mathias Korsbæk i år allieret sig med flere underleverandører. 
Det var bl.a, den lokale Mike fra Rommanden, Ingstrup ost, Lacatalis og Ryå is.
Midt i festlighederne var der udtrækning på billetter. 
Fem heldige gæster kunne gå fra butikken med fine præmier.
Butiksbestyrelse hjalp til med at få det hele til at klappe og spille sammen - med Kaj Larsen som vinconnaisseur fra SuperBrugsens hjælpekorps.
- Det blev en både vellykket og hyggelig aften med god mad, gode mennesker og godt selskab, siger uddeler Mathias, der er klar med en ny gourmetaften i 2024.
150 gæster svarer i øvrigt til alt udsolgt.


Læs tidligere artikel fra Vodskov ...

  

  

 

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM