Vodskov Sogn mangler syv personer til det nye menighedsråd
Tekst: Erik Amstrup
VODSKOV: Trods stort fremmøde og god stemning ved sidste tirsdags valgforsamling lykkedes det langtfra at få valgt et nyt fuldtalligt Vodskov Menighedsråd for den kommende fireårige valgperiode.
Der skal bruges i alt ni medlemmer.
Men overraskende ønskede kun to af de fremmødte at lade sig vælge til menighedsrådet: Elsebeth Bundgaard Jensen og Michael Mark Andersen.
Begge sidder også i det nuværende Vodskov Menighedsråd.
Derfor er der nu indkaldt til ekstraordinært valgforsamlingsmøde, tirsdag 8. oktober i Vodskov Sognegård, hvor man håber at få valgt de resterende syv medlemmer og dertil også suppleanter.
Vodskov er er stort og aktivt sogn med mange frivillige, der samles omkring en lang række forskellige og bredtfavnende aktiviteter for alle aldersgrupper.