2024-09-04 12:23:12 | Kategori: Avis

 
Nu er Louise Ploug Poulsen fastansat sognepræst i Vester Hassing
 
Af Erik Amstrup

VESTER HASSING: Omkring 120 deltog i forrige søndags gudstjeneste, da Louise Ploug Poulsen blev indsat som fastansat sognepræst i Vester Hassing Kirke.
Louise har været konstitueret i embedet siden 22. januar sidste år.
- Vi er glade for, at vi nu har fået en fast præst – og at det blev Louise, som både er et glad, meget venlig og imødekommende og ”helt nede på jorden”- menneske, der har vundet Vester Hassing-borgernes tillid, siger menighedsrådsmedlem Jens Andreasen.
Og glæden er gensidig.
Louise Ploug Poulsen er blev så glad for Vester Hassing, at hun sammen med sin familie har rykket teltpælene i Nørholm til Vester Hassing, hvor hun har indrettet sig i den nye præstebolig på Halsvej.
Det var provst Ole Rysgaard Madsen, der indsatte Louise Ploug Poulsen i embedet.
Efter gudstjenesten var Vester Hassing Menighedsråd vært ved en sammenkomst, hvor menuen stod på hotdogs og softice. 


Læs tidligere artikel fra Vester Hassing ...


   

 

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM