Flere hundrede til byfest- og kræmmermarked i Vadum
Tekst og foto: Erik Amstrup
VADUM: Det gode vejr var bestilt – og det blev leveret til tiden, da der lørdag var kombineret byfest og kræmmermarked i Vadum Bypark.
Samtidigt kunne de mere ”sportudøvende” Vadum-borgere deltage i en mini-triatlon.
Det blev en hyggelig dag med masser af musik, forskellige familieaktiviteter og anden underholdning på programmet.
Bl.a. kunne deltagerne opleve en tryllekunstner og mentalist, som ifølge ordbogen er en tankelæser.
Også fra Bente Luther Høstgaard fra Skatt Christensens Begravelsesforretning i Nørresundby deltog i arrangementet.
Bente bor privat i Vadum – og derfor var det helt oplagt at stille op.
- Der har været nogle enkelte, der har spærret øjnene op et par gange. Men ellers har alle været meget åbne og spurgt ind til, hvad en bedemand laver og kan hjælpe med. Det er i virkeligheden ikke spor mystisk, fortæller Bente, der driver bedemandsforretningen sammen med sin mand John.