2024-07-25 10:00:00 | Kategori: Avis

 
Få sved på panden på 
MULTIBANEN i GANDRUP
 
Tekst og foto: Betina Fjelsted

Besøg Gandrup skater- og parkourbane, hvor børn, unge og alle barnlige sjæle kan slå sig løs på skateboard, løbehjul, BMX-trick cykler og rulleskøjter. 
Oplev en aktiv dag med familien. 
Men husk at efterlade banen i samme rene forfatning til de næste brugere.

Tegllunden i Gandrup, ligger bag Gandrup Skole. 
Der er adgang fra skolens parkeringsplads, FDF-Huset eller via stierne fra Aalborgvej eller Bredgade.
Tegllunden , der ligger på et stort område på skolens areal, blev etableret i 2019 i et tæt samarbejde mellem Gandrups frivillige og borgerforeningen. 
Der er lavet parkour bane, skaterbane, diskgolf, udebordtennis, amfiteater, udendørs styrketrænings samt legeområde med klatretårn. 
Der er et skønt græsareal, hvor der både er mulighed for at benytte bord-bænkesæt eller lave en rigtig familietur med et tæppe på græsset. 

Mens ungerne tager sig en tur på rampen, kan forældrene tage en træningsrunde på den udendørs styrketræningsplads. 
Der er et par uskrevne regler i skaterparker.
- Hvis du fortsat gerne vil være gode venner med de andre brugere af parken, er det vigtigt, at du ved, hvordan du skal opføre dig. 
Hvis du kender de forskellige regler, vil folk som regel være søde og mere hjælpsomme, hvis du er nybegynder. 
Først og fremmest er det altid godt at være høflig. 
Vær sød og smilende overfor de andre. 
Du kan altid spørge, hvis der er noget, du er i tvivl om. For det meste vil folk gerne hjælpe dig videre. 
Hvis du virker arrogant, vil de andre automatisk også tro, at du er det.

Discgolf minder meget om almindelig golf, hvor du også hele tiden forsøger at mestre det næste skud. 
I discgolf er golfbold og -kølle erstattet af en særlig type disc, og hullerne på banen byttet ud med en særlig type kurv med kæder, der fanger din disc, der er lidt tungere og mere kompakt end en almindelig frisbee. 

Andre nærliggende baner:
Indendørs skaterpark: 
Vejgaard Skaterpark : Øster Sundby Vej 23 Aalborg 
Udendørs skaterparker:  
Ved Vester Hassing Hallen 
Biersted Skaterpark. Idrætsvej 15, 9440, Aabybro. 


Læs tidligere artikel om sommerferie i nærområdet ...

  

 

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM