Én af Vodskov Avis’ kvindelige læsere har sendt os dette indlæg med en kraftig opfordring til sine medsøstre. Læseren ønsker at være anonym, men avisen kender hendes identitet
Mysteriet omkring svineriet ved flaskecontaineren på SuperBrugsens parkeringsplads er løst
Kære søde og rare husmor
Næste gang du sender din hjælpsomme husbond alene afsted for at aflevere flasker i containeren ved SuperBrugsens parkeringsplads, skal du minde ham om, at han ikke skal smide de tomme papkasser ved siden af.
Hvis du ikke selv er med til at guide ham, så mind ham venligst og guide ham om, at vi andre brugere af Aalborg Kommunes glas- og flaskecontainere ikke står og med et Krak-kort og tror, at andre kommer og rydder op efter din hjælpsomme ”husbond”.
Og eftersom du sikkert er optaget af andre gøremål i hjemmet, er det vigtigt, at din meget hjælpsomme gemal selv hjembringer sit affald til egen container. Jeg kan heller ikke lade være med at smile lidt af, at ”husbonderne” ikke ved, at Aalborg Renovations afdeling for affald ligger på Sundsholmen – og ikke på vores lokale parkeringsplads ved SuperBrugsen.
Kære husmødre
Jeg tror, at vores fantastiske uddeler Mathias er ved at være lettere blåviolet ved at hjælpe jeres ”hjælpsomme” husbonder om hvor, hvad skal lægges. Og videregive informationen, fordi din husbond ikke kan tænke selv.
- Kan vi ikke alle nyde SuperBrugsens dejlige rene parkeringsområde – uden måger, skader og flyvende affald på kørebanen?
- Jeg talte med en mand. Han var meget forvirret over ikke at kunne fralægge sig sine papkasser efter brug af flaskecontaineren.
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.