2024-06-05 09:00:00 | Kategori: Avis

 
Tylstrup gør klar til næste fredags Open by Night

Tekst og foto: Erik Amstrup

TYLSTRUP: Lige nu er Tylstrup Erhvervsforening i fuld gang med forberedelserne til ”Tylstrup Open by Night 2024”, der løber af stablen fredag den 14. juni.
Torsdag eftermiddag mødtes flere af byens erhvervsfolk til et planlægningsmøde for aftenens forløb.
- Vi har endnu ikke alle aktiviteter endeligt på plads.  Men det kommer de, og vi tør godt love, at det ligesom de foregående år bliver et brag af en byfest med masser af gode tilbud i butikkerne og festlige indslag for både store og små, siger Jeannette Bækgaard fra Tylstrup Erhvervsforening.

Vær med til at vise Tylstrup
En Open by Night er det helt perfekte vindue til at vise, hvad en by formår.
- Har din butik, virksomhed eller forening endnu ikke meldt sig med en aktivitet under Tylstrup Open by Night, så henvend jer til mig senest torsdag middag på tlf.  26 81 14 80 – eller på mail: tylstrup.hallen@gmail.com, så vi kan nå at få det med i programannoncen i Vodskov Avis. Du kan også kontakte Vodskov Avis direkte på vodskovavis@vodskovavis.dk, tilføjer Jeanette Bækgaard.

Tylstrup – en mini-metropol
Tylstrup kan med sine mellem 1.300 -1.400 indbyggere godt kaldes en metropol i miniformat. 
Byen har stort set alt, hvad du har brug for: Dagligvare- og specialbutikker, sportshal, idrætsanlæg, kro, spisesteder slot, autohandel, frisører, dygtige håndværkere – endda en hundesalon, og dertil et mangfoldigt foreningsliv, hvor du kan dyrke dine interesser.
Der er skole, dagplejere, børnehave, skole, ældreinstitutioner – og endda to kirker. Og ikke at forglemme et stort rekreativ område med shelters, motionsredskaber ved Ultvedsøerne – eller ro til fordybelse med en fiskestang.
Tylstrup er også en god og billig by at bosætte i med en central beliggenhed med motorvejen mod vest og en hovedlandevej    øst.
Der er Open by Night i tidsrummet mellem 18 og 21, hvor den centrale del af Tylstrups hovedstrøg Luneborgvej er lukket for kørende trafik.
Se hele programmet for Tylstrup Open by Night 2024 i næste uges Vodskov Avis.


Læs tidligere artikel fra Tylstrup ...

  

 

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: