2024-06-05 08:00:00 | Kategori: Avis

 
Vestbjerg Skoles elever løb 43.000 kr. ind til Team Rynkeby Nordjylland
 
Tekst og foto:  Erik Amstrup

VESTBJERG: Efter fredagens morgensang overrakte Johannes Fredrik fra Vestbjerg Skole en check på 42.858 kr. til cykelholdet Team Rynkeby Nordjylland, der den 29. juni sætter kurs mod Paris.
Formålet med den 1.400 km lange tur, der cykles over syv dage, er at samle midler ind til Børnecancerfonden og børn med lungesygdomme.

Sponsorløb
Den 3. maj løb eleverne på Vestbjerg Skole et sponsorløb under devisen ”Børn løber for børn”.
Børnene havde på forskellige vis skaffet sig sponsorer – primært hos familiemedlemmer, der enten doneredede et fast beløb eller et antal kroner for hver omgang, der blev løbet.

43.000 kr. Team Rynkeby Nordjylland
Ib Jensen fra Bilgården Hostrup, der har cyklet med Team Rynkeby til Paris flere gange, fik overrakt de næsten 43.000 kr. af Johannes Frederik fra 4. B.
Det var derfor en glad Ib Jensen, der kvitterede med at fortælle om Team Rynkeby og formålet med at indsamle penge.
- Hver anden elev i hver klasse har lungesygdom og har derfor perioder med lang tids fravær.
- De penge, I har løbet ind her på Vestbjerg Skole vil blive brugt til robotter, så de syge børn, der må blive hjemme, føler, at de er i skole. Robotterne er nemlig udstyret med et kamera, så barnet kan snakke med sine kammerater i skolen.
- Pengene bruges også til at finde nye måder til at helbrede børn med kritiske sygdomme på.
Ib Jensen tilføjede, at alle danske skoler sidste år samlede syv millioner kroner ind til Børnelungefonden.
- Det er vigtigt, at I gennem hele livet hjælper mennesker, der er syge- og som ikke har det godt.

Bevidste 3. klasse-elever
Efter morgensamlingen fik Vodskov Avis en snak med nogle af eleverne fra Vestbjerg Skoles 3. klasser, der hver morgen løber sig en tur omkring skolen.
Her var lungesygdomme som eksempelvis astma ikke kendt for enkelte af eleverne. Enkelte bruger inhalationsspray eller får piller.
Derfor var der fuld forståelse for formålet med Team Rynkebys cykeltur til Paris.
Godt gået Vestbjerg Skole. Imponerende flot.


Læs tidligere artikel fra Vestbjerg ...
 
  
 

 

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: