GRINDSTED: Omkring 75 gæster var Kristi Himmelfartsdag mødt op til en spændende fernisering i Hammer Sognegård med udstilling af seks forskellige kunstnere og kunsthåndværkere.
Tine Lilholt, der havde malerier med på udstillingen, gav et par musiknumre sammen med Klaus Thrane og kirkernes organist Lene Holt Nielsen.
Kunstudvalgets formand Helle Nielsen glædede sig over det store fremmøde, og de mange dygtige kunstnere der havde sagt ja til invitationen.
Udstillingen havde et par hundrede gæster hen over Kristi Himmelfartsferien.