2024-04-10 14:00:00 | Kategori: Avis

 
Vodskov Tennis Club gør klar til sæsonstart efter regnvåd vinter

VODSKOV: - Vodskov Tennis Club kom ud af 2023 med et overskud på 14.000 kr. Til gengæld venter der store udgifter inden årets sæsonstart. 
Det oplyste formanden Per Falkenby på klubbens generalforsamling.
- Det er bl.a. udgifter til udskiftning af pumperne på klubbens vandingsanlæg, der i flere år har givet mange problemer.  Vi håber dog at få finansieret udskiftningen gennem støtte fra fonde. Derfor kalkuleres der med et mindre overskud i 2024.
I sin beretning kunne Per Falkenby desuden fortælle, at klubhuset er blevet forbedret med ny gulvbelægning og hoveddør, ligesom der er kommet nye borde og stole.
Hegnet omkring banerne blevet istandsat med støtte fra Aalborg Kommune. Tennisklubben håber på velvilje fra sponsorerne til erstatning for de læsejl, der blev ødelagt af efterårets og vinterens kraftige storme.
På generalforsamlingen blev det drøftet, hvordan klubben kan gøres mere attraktiv – og dermed kan øge medlemstallet.
Der var genvalg til bestyrelsen. 
Dog ønskede Dan Weesgaard Madsen og Tina Weesgaard Christensen, der har repræsenteret petanqueklubben ikke at fortsætte.
Der er standerhejsning og dermed sæsonstart søndag 28. april. 
Inden da forestår et større arbejde med at klargøre de teglrøde baner, der efter en meget regnfuld vinter næsten har været dækket af vand konstant.


Læs tidligere artikel fra Vodskov ...

  

 

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: