2024-04-05 08:00:00 | Kategori: Avis

 
Imponerende forårsopvisning i Grindsted Hallen
 
Tekst: Line Hundebøl Nielsen
Foto: Anders Annanias

GRINDSTED-UGGERHALNE: Grindsted-Uggerhalne Idrætsforening GIF har holdt sin årlige gymnastikopvisning. 
Vi var i år så heldige at få besøg fra det store DGI landsdels-juniorhold fra Aalborgegnen, hvilket gjorde at det kneb med siddepladserne i hallen. 
Men alle var glade, så det var bare et positivt problem, at der skulle hentes ekstra stole, så der blev plads til de mere end 300 gæster og de knapt 200 gymnaster og instruktører. 
Efter en fælles indmarch satte instruktørerne fra DGI holdet gang i festen med en god gang opvarmning. og så var alle klar til at se gymnastik.
Der var seks lokale hold på gulvet:  DGI juniorholdet, Pusling, spring 0.-3. klasse og spring 4.-8. klasse, voksen/barn, og motionsdamerne. 
Juniorholdet tog alle med på en rejse rundt i en masse film , og hænderne var godt varme efter deres opvisning med mange flotte serier og vilde spring.
Herefter fulgte puslingholdet, som fik leveret pakker og tumlet på redskaberne. 
Efter en lille pause fulgte springholdet fra 3.-8. klasse som ikke er så mange, men som virkelig fik vist flot gymnastik og hvor dygtig man kan blive, når man har trænet længe. 
Så kom voksen/barn holdet på og viste alle, hvad de laver hver lørdag formiddag, med sjove redskabsbaner.  
Efter dem klappede vi af det store hold med springere fra 0.-3. klasse, som både lavede rigtig flotte serier og mange spring. 
Til sidst sluttede det store hold af motionister af med flotte, fejende serier.
Igen i år var der et godt amerikansk lotteri, hvor lokale sponsorer har hjulpet med gevinster.
Alle holdene leverede en fantastisk opvisning, og publikum gav den bedst opbakning med taktfaste klap og indlevelse. 
Vi takker af for denne sæson, men glæder os allerede til september, hvor vi starter igen.


Læs tidligere artikel fra Grindsted ...
 
  

 

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: