2024-04-03 08:59:19 | Kategori: Avis

 
Cykelstierne langs Tingvej mellem Vestbjerg og Vodskov etableres i 2025

Af Finn Rasmussen, på vegne af Landsbyklynges arbejdsgruppe Mobilitet og Tilgængelighed

Cykelstierne langs Tingvej, der skal gøre det sikkert og trygt for de bløde trafikanters at færdes mellem Vestbjerg og Vodskov, er stadig på tegnebrættet, men det forberedende arbejde tager længere tid en forudset. 
Det er tilladelserne fra involverede myndigheder der trækker ud. Nogle er i hus, men enkelte mangler endnu. 
Projektet skal vurderes i forhold til den fredning området er omfattet af. 
Og det skal også sikres, at eventuelle markfirben og flagermus fortsat kan leve i området. 
Begge dyrearter er beskyttet af et EU direktiv, fordi deres levesteder er truet. 
Hvis ikke der tages hensyn, risikeree vi, at flagermus og markfirben uddør og det vil forringe værdien af den natur- og kulturhistoriske perle som Hammer Bakker er. 
Så det grundige forarbejde giver god mening.

Stierne har været en vigtig del af Landsbyklyngen Rundt om Hammer Bakkers arbejde. 
Selvom anlægsarbejdet trækker ud, oplyser Aalborg Kommune, at det er sikkert, at stierne kommer og Landsbyklyngens indsats vil bære frugt. 
Byrådet har fortsat ca. 9 millioner på budgettet til etablering af stierne, og Trafikministeriet har også fortsat øremærket et tilskud på ca. 9 millioner til projektet. 
Tilskuddet forudsætter bl.a. at stierne etableres som enkeltrettede stier i begge vejsider.
 Fordi det er den sikreste løsning. Aalborg Kommune har ansøgt ministeriet om tilladelse til at udskyde projektet. 
Tilladelsen er i hus,og den er nødvendig for at Aalborg Kommune er sikker på, at ministeriets stadig vil betale halvdelen af projektet.

Aalborg Kommunes undersøgelser viser, at de truede flagermus har levesteder i området, men der er ikke spor efter markfirben. 
Når hensynet til flagermusene er sikret, kan stiernes forløb fastlægges endeligt, og på den baggrund kan der opkøbes de arealer, der er nødvendige for at etablere stierne. 
På nogle strækninger er der plads til stierne indenfor Tingvejs eksisterende vejudlæg, så det bliver ikke nødvendigt at opkøbe eller måske ekspropriere arealer på hele strækningen.
Fredningsmyndigheden skal også give tilladelse til at stierne anlægges. 
Det er Kommunens vurdering at tilladelsen kan ligge i efteråret. 
Umiddelbart herefter vil anlægsarbejdet kunne igangsættes, men da det er uhensigtsmæssigt at igangsætte jordarbejde mm. med udsigt til efterårs- og vintervejr påbegyndes anlægget først i foråret 2025.
Frem til 2025 er det således fortsat med livet mellem hænderne, vi at skal færdes til fods eller på cykel mellem Vestbjerg og 


Læs tidligere artikel fra Vestbjerg ...


  

 

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: