2024-03-25 11:48:44 | Kategori: Avis

 
Vodskov Tennis Club:
Hvem vil anlægge padeltennis-baner i Vodskov?

Tekst: Erik Amstrup

VODSKOV: Padeltennis er en sport, der er i stærk fremgang. 
Også i i Vodskov har tennisklubben registreret en stor interesse for sporten.
Padeltennis kan kort beskrives som en kombination mellem tennis- og squash
- Mange har spurgt os om muligheden for også at få anlagt et padeltennis-anlæg her i Vodskov.Vi ved at interessen er til stede, og at byen har en tilstrækkelig størrelse til at kunne løfte sådant et projekt, fortæller Per Falkenberg fra Vodskov Tennis Club
Ingen i tennisklubbens bestyrelse har dog erfaring med padeltennis. 
Derfor har den kontaktet og holdt møde med et af de firmaer, der anlægger baner til padeltennis.
- Vi har også modtaget tilbud på anlæggelse af både én og to baner. Anlægges der to baner til padeltennis, havner vi sandsynligvis på et beløb over en million. Hertil kommer så de løbende udgifter til drift og vedligeholdelse, forklarer Per Falkenberg.
Vodskov Tennis Club har også haft kontakt med et par fonde.
På baggrund af undersøgelsen har både bestyrelsen og generalforsamlingen konkluderet, at selvom interessen og grundlaget for padeltennis i Vodskov er til stede, så har tennisklubben ikke på nuværende tidspunkt de nødvendige ressourcer at anlægge og drive sådan et projekt.
Vodskov Tennis Club bruger gennem hele sæsonen mange kræfter på at vedligeholde og forbedre det nuværende tennis-anlæg.  Derfor har klubben ikke de fornødne midler til også at drive et padelanlæg.
- Men vi vil meget gerne give idéen videre. Måske er der borgere i Vodskov, der har lyst og tid til at give sig i kast med projektet, slutter Per Falkenberg.


Læs tidligere artikel fra Vodskov ...
  
  

 

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: