140 børn og unge til 24 timers Lan Party i Vester Hassing
VESTER HASSING: Forrige weekend var 140 børn og unge mødt op til et kæmpe 24 timers Lan Party i Vester Hassing Hallen.
Dermed kunne der meldes alt udsolgt.
Der var konkurrencer i Fortnite, CS:GO, Fifa og MineCraft. Det blev også til en tegnekonkurrence, papirflyver-konkurrence, Musemåttekast, Byg LEGO på tid og meget andet.
Der var præmier for 25.000 kr., der var doneret af Nykredit, Sparekassen Danmark-fondene, Sparekassen Danmark i Vester Hassing, Sharkegaming, MMvision og CoolUnite.
- Vi har fået hjælp til dette Lan party fra DGI i Nordjylland, Aalborg kommune, Vester Hassing Skole, Stae Borgerforening og PC Revive i Stae, fortæller Jonas Bundgaard Kristensen fra VHG – Vester Hassing Gymnastik og Idrætsforening.
PC Revive i Stae er en ny IT-butik, som sælger nyt og brugt IT udstyr.
Til Lan Partyet kunne deltagerne således få gratis rådgivning, hjælp og/eller tilbud på gamerudstyr.
Indehaver Frederik Holst kommer også gerne næste år, da mange ville have rådgivning og gode råd til, hvordan man let og billigt kan opgradere sin PC eller gamer udstyr.
Det største hit var, da Star Wars kom forbi.
Selvom ungerne synes, de ligner figurerne fra Fortnite, blev de hjulpet på vej med introsangen fra StarWars.
- DGI Esport Nordjylland har støttet op om vort Lan party. De overvejer nu, om de skal støtte op om de mange lokale Lan partys, fremfor selv at stå for det.
- Der findes mange frivillige ude i byerne, som gerne kan og vil løfte denne opgave. Derfor håber vi, at vi kan blive større til næste år. Det bliver igen i den første weekend i november, siger Jonas Bundgaard Kristensen fra VGI.
- I år hjalp omkring 25 frivillig, til med opsætningen, nattevagter og nedtagningen. Næste år skal vi nok være lidt flere, da det ikke blev til megen søvn, slutter Jonas Bundgaard Kristensen, der sammen med Anders Hougaard, Allan Skov og Lars Jakobsen havde arrangeret det store Lan Party.