2023-10-19 10:00:00 | Kategori: Avis

 
Nybolig klar med boligskatteberegninger

VODSKOV: I midten af november 2023, når forskudsopgørelsen for 2024 er klar, bliver det muligt at se, hvad man skal betale i boligskat (ejendomsværdiskat og grundskyld) næste år.
Kan du ikke vente helt så længe, har Nybolig netop lanceret en boligskatteberegner, der på blot få sekunder kan give en indikation af boligskatten i 2024 for en hvilken som helst ejendom i Danmark – alene ved at indtaste adressen herfor.
Initiativet skal give nuværende og kommende boligejere indsigt i, hvordan deres boligøkonomi forventes at komme til at se ud, når det nye ejendomsvurderingssystem træder i kraft 1. januar 2024. 
Herunder om de står til en eventuel skatterabat, der sikrer, at de ikke kommer til at betale mere i boligskat i 2024 end de skulle have betalt med de nuværende regler.
- Overalt i landet bliver mange af vores mæglere lige nu mødt af spørgsmål fra kunder, der ønsker at vide, hvordan de nye regler for boligskat kommer til at påvirke deres boligøkonomi fremover, og stiller dem, når det kommer til at købe og sælge bolig. Dem kommer vi nu i møde med dette værktøj, fortæller Martin Dam Magnussen, der er udviklingsdirektør i Nykredit Mægler, som er hovedkontor for Nybolig.-
- Det er selvfølgelig vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om et estimat, som alene er vejledende. Der kan netop gøre sig forskellige forhold gældende, som beregneren ikke har mulighed for at tage højde for. Når det så er sagt, er det vores vurdering, at beregneren for langt de fleste danskere vil udgøre en nyttig rettesnor, som kan være med til at sikre dem et mere oplyst grundlag at vurdere deres boligøkonomi på, fortsætter Martin Dam Magnussen.
Med det nye boligskattesystem bliver satserne for både ejendomsværdiskatten og grundskylden sat markant ned. 
Det betyder, at skatten bliver lavere for langt de fleste ejendomme. 
Nogle boliger er imidlertid steget så meget i værdi, at boligskatten stiger, selvom satserne er sat ned.
Er du indehaver af en ejendom, der stiger i skat, får man en årlig skatterabat. 
Det sikrer, at du ikke kommer til at betale mere i boligskat i 2024 end du skulle have betalt med de nuværende regler. 
Rabatten trækkes fra boligskatten hvert år, indtil du sælger din bolig. 
Den skal ikke betales tilbage. 
Hvis ens ejendomsvurdering – og dermed boligskat – efterfølgende stiger, kan man vælge at indefryse stigningen med et lån.
Nye boligejere kan også få skatterabat, hvis de overtager en bolig, hvor boligskatten stiger ved overgangen til det nye boligskattesystem. 
Det kræver dog, at overtagelsen sker senest d. 31. december 2023. 
Hvis de derimod overtager efter årsskiftet, skal de være opmærksomme på, at den fremtidige boligskat kan være højere end den, der blev betalt året før.
- Den seneste tids store mediebevågenhed omkring de nye foreløbige ejendomsvurderinger har været et stort samtaleemne rundt omkring i de danske hjem – og har nogle steder helt åbenlyst også givet anledning til usikkerhed. Hvis vi med vores beregner kan være med til at afhjælpe noget af den usikkerhed, er vores mål med den indfriet til fulde, forklarer siger Mik Kristensen, der er nytiltrådt adm. direktør hos Nykredit Mægler.
- Beregneren kan naturligvis ikke stå fuldkommen alene. Overvejer du at købe eller sælge bolig, men er usikker på, om nu er det rette tidspunkt – eller du helt generelt bare har brug for professionel rådgivning målrettet én selv og ens konkrete boligsituation – kan jeg kun anbefale, at man kontakter Nybolig i Vodskov for en snak om ens muligheder på boligmarkedet,« fortsætter Mik Kristensen.
Boligskatteberegneren er tilgængelig på Nybolig.dk. 
Her kan du indtaste adressen på en hvilken som helst ejendom i Danmark, og med det samme få oplyst den anslåede samlede boligskat i 2024 for pågældende ejendom.
Estimatet er baseret på offentligt tilgængelige oplysninger om den specifikke ejendom fra OIS, BBR, Tinglysningsretten, Slots- og Kulturstyrelsen, Geodatastyrelsen, Vurderingsstyrelsen og Skatteforvaltningen.


Læs tidligere artikel om boligområder ...

  

 

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: