2023-08-18 14:00:00 | Kategori: Avis

 
Sæsonstart hos Vestbjergs tirsdags- og fredagsspinnere

VESTBJERG: I fredags mødtes 25 spinnere fra Vestbjergs tirsdags- og fredagsspinnere til deres årlige ”Ud af huset-tur”, der samtidig markerede opstarten på spinningsæsonen. 
Ud af huset-turen startede ved Vestbjerg Hallen, hvor der var lejlighed til at hilse på sognets nye præst Kristoffer Vinther Olesen, der fortalte om sig selv.
Kristoffer er 33 år, kommer fra Sindal, er gift med Sofie, der også er præst. Parret har to børn, og en dreng på vej til november. 
Den nye præst fortalte, at han er meget glad for at have fået embede i Sulsted Sogn, få bopæl i Vestbjerg og få nye kolleger.
Kristoffer har spillet på trommer det meste af sit liv. Han læste teologi i Aarhus, hvor han mødte sin Sofie, hvilket blev begyndelsen til deres liv sammen som præster.
Sulsted Sogns nye præst afslørede også, at han er meget interesseret i cykelsport og ikke mindst Tour de France.
Efter mødet med Kristoffer fortsatte spinnerne til Vestbjergs nye petanque-anlæg, hvor Mogens Vanderskrog og Leif Fuglsang sørgede for inddeling af hold af dem, der havde lyst til at prøve det populære kuglespil.
Flemming Skovsgaard takkede det afgående udvalg for arrangementet.
Under spisningen fortalte Peter Østergaard om i de igangværende planer om at omdanne Nordjyske Banks lokaler i Vestbjerg til et kulturhus. 
Efter spisningen skulle der vælges opstartsudvalg for de næste to år, 
Da ingen meldte sig frivilligt, blev Birte og Børge Heide og Jette Hansen og Mogens Brix udpeget.

Læs tidligere artikel om sport i Vestbjerg ...
 
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: