2023-08-11 08:00:00 | Kategori: Avis

 
Forsvarsmuseum søger hjælp til ny udstilling
I arbejdet med den nye udstilling, der markerer 80 året for urolighederne i Aalborg i august 1943, har Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum fundet nye oplysninger, som ikke tidligere har været sat sammen med augusturolighederne. Museet tror , at der kan findes endnu mere rundt i gemmerne.

AALBORG: Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum markerer 80-året for nogle urolige dage, der skete i Aalborg i august 1943. 
Gennem længere tid har en arbejdsgruppe på Forsvarsmuseet arbejdet med fremstilling af udstilling, der fortæller om urolighederne i Aalborg i dagene 23.-25. august 1943, der bl.a. medførte undtagelsestilstand i Aalborg.
I den forbindelse har museets arbejdsgruppe undersøgt gamle dokumenter, og ved forskning i bl.a. myndighedernes materiale er der kommet oplysninger frem, som ikke er blevet fortalt om tidligere i forbindelse med situationen i Aalborg.
Flere bidrag
Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum  er klar over, at det ikke kan udelukkes, at der forsat findes oplysninger, som vil kunne bidrage til at belyse forholdene under urolighederne i august 1943. 
Derfor rækker museet hånden ud til alle, der ligger inde med oplysninger eller effekter, der kan indgå i udstillingen. 
Måske er der stadig flere ting, som vi ikke ved endnu. 
Så hvis du ved noget eller har noget, som du vil dele med Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum i forbindelse med den nye udstilling, og som kan bidrage til fortællingen, så kontakt museet – de vil være meget taknemmelige! 


Læs tidligere artikel fra museet ...

  
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM