2023-05-19 08:00:00 | Kategori: Avis

 
Tylstrup Skoles satte fokus på natur og landbrug

TYLSTRUP: I sidste uge havde Tylstrup Skole emneuge om ”Natur og Landbrug”, hvor 
indskolingen 0 – 3 klasse besøgte Lars og Michelle på Folstedgaard, mens Mellemtrinnet 4. – 6. klasse var på besøg hos Joan og Niels på Lykkegaard.
Mette Hyttel fra Tylstrup Skole har skrevet dette indlæg om besøgene.
Fælles for begge besøg var, at de to familier havde været så venlige og stille deres gård til rådighed for os, så vi kunne opleve landmandslivet. 
På begge gårde var der køer.

Folstedgaard
På Folstedgaard hos Lars og Michelle blev vi mødt af hele familien. 
Både børn og bedsteforældre stod klar til at give alle elever én på opleveren. 
- Vi så malkerobotter og var så heldige at Arlas mælkebil kom forbi for at hente dagens mælk. 
- Vi fik vist og forklaret hvordan hverdagen med køerne foregår.
- Der blev hoppet i en kæmpe bunke korn til alles glæde, og vi fik hilst og klappet på køer og kalve. 
Derefter var der popcorn på bål samt is og sodavand til alle børn. 
Inden børnene tog hjem fik de alle en mulepose med hjem fra Arla, der bl.a. indeholdt en kop, lineal og nøglering. 
Det var en flok meget trætte børn som vendte hjem til skolen om eftermiddagen.

Lykkegaard
På Lykkegård hos Niels og Joan hjalp eleverne bl.a. med at muge ud hos køerne, vasket fodertrug af hos køerne og set, hvordan driften af gården foregår. 
De store elever cyklede sammen med deres lærere derud og hjem. Skøn dag for alle. 
Begge familier på de to gårde har lagt meget arbejde i, at forberede elevernes besøg. 
Det sætter vi som skole og ikke mindst lokalsamfundet pris på. 

Arbejdende værksteder
Efter mandagens gårdbesøg var eleverne på tværs af klasser rundt tre værksteder tirsdag, onsdag og torsdag. 
Her skulle der laves insekthotel.  
Der var også et malingsværksted, hvor der skulle males dyr og et bageværksted. hvor eleverne både fik viden om de forskellige kornsorter og skulle bages boller. 
 
Skolefest med aktiviteter
Torsdag aften blev emneugen sluttet af med en skolefest, hvor der var fællesspisning og udstilling af alt det, eleverne har lavet i løbet af ugen. 
Her kunne eleverne også kærne smør, lege med hoppekøer og klappe en kalv, som Lykkegaard kom med. 
De kan grave efter “guld” i en bunke korn som Folstedgaard havde stillet til rådighed. 
Skolefesten bød også på en stor kagekonkurrence, hvor temaet på kagen skulle være noget med natur og landbrug. 
Vinderen blev efterfølgende kåret af tre medlemmer af forældrebestyrelsen.

Emneugen gav god læring
Fredag var den store oprydningsdag for alle på skolen. 
I emneugen var det dejligt, at se børnene arbejde sammen i værkstederne, og at de store hjælper de små. 
Der var en summen af liv og glæde på gangene hvor eleverne stolte viste deres produkter frem.
Alle lærere, pædagoger og ledelsen var i sving, så alt kunne lykkede i sådan en emneuge.
Der ligger meget planlægning bag en sådan uge. 
Det kan være hårdt, men er det hele værd når man ser børnenes glæde. 
Og ikke mindst hvor megen læring, elever får i sådan en uge.


Læs tidligere artikel om tylstrup her
 
  
Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM

HAR DU IKKE MODTAGET
VODSKOV AVIS
SENEST TORSDAG KL. 19.00

så send en mail til
reklamation@dnmh.dk

Privatlivspolitik

 


Så godt dækker Vodskov Avis: